Vi søger speciallæger til Akuttelefonen 1813 til telefonvisitation – med mulighed for vagter i lægevagten i Helsingør og Frederikssund.
Din rolle
Som læge på 1813 arbejder du med akut sygdom og skade, men udelukkende via telefonisk visitation.
Du er en central del af borgerens første møde med sundhedsvæsenet og dine beslutninger har direkte betydning for det videre forløb.
Dine opgaver er at:
- Varetage telefonisk rådgivning og visitation af borgere med akut opstået sygdom og skade
- Foretage kliniske vurderinger baseret på anamnese, evt. suppleret med foto/video
- Visitere til relevant niveau: egenomsorg, lægevagt, akutklinik eller hospital
- Sikre tryghed og klar kommunikation i en ofte presset situation
Ved vagter i Helsingør og Frederikssund vil arbejdet være en kombination af:
- Telefonvisitation (med mulighed for brug af video og foto)
- Fysiske lægevagtskonsultationer
Et stærkt fagligt miljø
Du bliver en del af en af Danmarks største vagtcentraler med et stærkt tværfagligt miljø bestående af:
- Speciallæger og yngre læger
- Sygeplejersker med stor visitationserfaring
Der er høj faglighed, hurtig sparring og respekt for hinandens kompetencer.
Vi arbejder tæt sammen med hospitaler og almen praksis, og vores guidelines udvikles i samarbejde med de kliniske specialer.
Introduktion
Derfor får du:
- 1 introduktionsvagt (8 timer)
- 3 følgevagter (4 timer)
Planlagt individuelt.
Vagtlængder og tidsrum:
- 6–8 timer pr. vagt
- Aften, nat, weekend og helligdage (Hverdage fra kl. 16-08; weekend- og helligdage hele døgnet)
Du ansættes som timelønnet lægelig konsulent og skal som minimum kunne tage 2 vagter pr. måned, for at opretholde visitationskompetencerne og ikke mindst de telefon- og IT-systemer, som vi anvender.
Hvem er du?
Du er speciallæge med erfaring fra det akutte og/eller almenmedicinske område, men andre specialer er mere end velkomne til at ansøge. Vi lægger vægt på, at du har generalistviden.
Du:
- Trives med kliniske beslutninger på begrænset datagrundlag
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket
- Kommunikerer klart og tryghedsskabende
- Har gode digitale kompetencer
Og måske vigtigst:
Du kan lide den del af lægefaget, hvor det handler om at vurdere, prioritere og træffe beslutninger.
Hvorfor vælge 1813?
Fordi:
- Du arbejder med akut medicin – uden logistikken omkring en fysisk afdeling
- Du får skærpet dine kliniske vurderinger
- Du gør en konkret forskel – hver eneste vagt
Og ja… det er også et arbejde, hvor man går hjem og faktisk kan mærke, at man har brugt sin faglighed.
Om Akutberedskabet
Akutberedskabet i Region Hovedstaden driver bl.a.:
- Akuttelefonen 1813
- 1-1-2 disponering
Vi arbejder for et sammenhængende akut sundhedsvæsen og har fokus på kvalitet, udvikling og innovation.
Dit primære arbejdssted vil være på Telegrafvej 5 i Ballerup – med mulighed for vagter i Helsingør og Frederikssund.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Løn fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet. Pension i henhold til overenskomst.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte ledende overlæge Søs Wollesen på: soes.wollesen@regionh.dk.
Ansøgning
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.
Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.
Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.
Ansøgningsfrist er den 10. maj og samtaler vil blive afholdt løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aec50b70-80ae-4efa-a438-7029f33c112f