Specialpsykolog søges til udfordrende rolle med tværgående opgaver på åbent døgnafsnit

dato

Høj tværfaglighed, helhedsorienteret tilgang og et godt arbejdsmiljø er i højsædet på vores afsnit – skal du være en del af dette?

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du vil komme til at tilrettelægge behandlings- og udredningsforløb i tæt samarbejde med afsnittets overlæge og resten af personalegruppen på åbent døgnafsnit 14. Derudover vil du sammen med cheflæge og chefpsykolog skulle designe og opstarte en diagnostisk enhed, der skal stå for tværgående udredningsopgaver og second-opinion opgaver på tværs af centret.



Hverdag og ansvarsområder

Som afsnittets specialpsykolog vil du blive medansvarlig i den daglige drift og fordeling af opgaver i afsnittet. Dertil får du et særligt ansvar for koordinering af de enkelte patientforløb.

Din hverdag vil have en naturlig afveksling og dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Diagnostisk udredning og koordinering af denne på tværs af centeret.
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner samt sikre, at disse bliver så brugbare og levende som muligt, så personalet er klædt på til at arbejde med patienten.
  • Overblik over patientforløb, behandlingsfaser og flow på afsnittet.
  • Supervision og vejledning af specialpsykologer under uddannelse og yngre læger.
  • Udarbejde eller bidrage til epikriser og erklæringer.
  • Mulighed for enkelte individuelle terapiforløb, når dette vurderes relevant.
  • Bistå andre afsnit med udredning & second-opinion i særlige tilfælde, herunder psykologisk testning.
  • Der er mulighed for, sammen med overlæge og oversygeplejerske, at udvikle og forbedre afsnittet.


Vi samarbejder tæt i teamet og alle byder ind i den tværfaglig sparring. Vi samles ved behandlingskonferencer, netværksmøder og fælles undervisning.

Du bliver en del af en stabil kollegagruppe med stor erfaring, høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø.

Stillingen er en delt stilling med 60% arbejdstid på afsnittet og 40% på tværgående opgaver med tværgående udredning, testpsykologiske undersøgelser og second-opinions med et fokus på oplæring og supervision af udredning for specialpsykologer og læger under uddannelse. Dette i samarbejde med uddannelsesansvarlige overlæger og specialpsykolog.



Om afsnittet og behandlingstilgangen

Afsnit 14 er et velorganiseret afsnit med plads til 18 patienter med alle slags psykiatriske diagnoser. Behandlingstilgangen er helhedsorienteret, og vi er åbne overfor at prøve nye ting for at finde frem til det, der virker for den enkelte.

Vi har et tæt samarbejde med pårørende, de øvrige sengeafsnit, ambulatorierne og kommunerne, og sætter en ære i at nå hele vejen rundt om patienten og de udfordringer, de står med i deres dagligdag.



Et stærkt psykologfagligt miljø

Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital er et stort center med omkring 850 medarbejdere, og du bliver en del af en psykologgruppe på ca. 75 psykologer.

Du tilknyttes specialpsykologgruppen, hvor I på tværs af centeret har mulighed for løbende sparring og erfaringsudveksling. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups specialpsykologer og læger samt monofaglige møder for psykologerne.

På Psykiatrisk Center Ballerup har vi akutmodtagelse, døgnafsnit og en række psykiatriske ambulatorier med FACT og OPUS-teams. Vi varetager specialfunktioner indenfor PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri.



Kvalifikationer

Vi søger en klinisk velfunderet specialpsykolog i voksenpsykiatri.

Vi lægger først og fremmest vægt på dine faglige kompetencer og personlige egenskaber i forvaltningen af det kliniske arbejde, samt dine evner til at samarbejde med øvrige faggrupper og instanser omkring helhedsorienterede behandlingsforløb.

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugl. med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.



Ansøgningsprocedure

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse via linket her på siden senest d. 30. august 2026.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:

  • Cheflæge Nadia Trærup Andersen på telefon 40 54 69 00
  • Overlæge Anne Munk på mail eller telefon 38 64 50 07
  • Oversygeplejerske Stine Kaufmann Landsgaard på mail eller telefon 38 64 50 70
  • Chefpsykolog Kirsten Grage på mail eller telefon 20 49 44 89


Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b50ab782-caaf-43c9-b46c-6abf2edb8ae1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler