Specialpsykolog til velfungerende alment, åbent døgnafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Høj tværfaglighed, helhedsorienteret tilgang og et godt arbejdsmiljø er i højsædet på vores afsnit – skal du være en del af dette?

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du vil komme til at tilrettelægge behandling- og udredningsforløb i tæt samarbejde med afsnittets overlæge og resten af personalegruppen på åbent døgnafsnit 14.

Som afsnittets specialpsykolog vil du blive medansvarlig i den daglige drift og fordeling af opgaver i afsnittet. Dertil får du et særligt ansvar for koordinering af de enkelte patientforløb.

Din hverdag vil have en naturlig afveksling, men dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • diagnostisk udredning
  • udarbejdelse af behandlingsplaner samt sikre, at disse bliver så brugbare og levende som muligt, så personalet er klædt på til at arbejde med patienten
  • overblik over patientforløb, behandlingsfaser og flow på afsnittet
  • supervision og vejledning af specialpsykologer under uddannelse og yngre læger
  • udarbejde eller bidrage til epikriser og erklæringer
  • mulighed for enkelte individuelle terapiforløb, når dette vurderes relevant
  • bistå andre afsnit med udredning i særlige tilfælde
Vi samarbejder tæt i teamet og alle byder ind i den tværfaglig sparring. Vi samles ved behandlingskonferencer, netværksmøder og fælles undervisning.

Du bliver en del af en stabil kollegagruppe med stor erfaring, høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø. Du vil i hverdagen skulle referere til den afsnitsledende overlæge.


Om afsnittet og behandlingstilgangen

Afsnit 14 er et velorganiseret afsnit med plads til 18 patienter med alle slags psykiatriske diagnoser.

Behandlingstilgangen er helhedsorienteret, og vi er åbne overfor at prøve nye ting for at finde frem til det, der virker for den enkelte.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er integreret i vores daglige arbejde, ligesom vi anvender metoder fra dialektisk adfærdsterapi (DAT) og bestræber os på at tilbyde et miljø, der fremmer patientens recovery.

Som en del af behandlingen på afdelingen tilbyder vi fx:

  • Sansestimulation, fx isbade og andre hold-ud færdigheder
  • Søvngruppe, ”Problemløsningsgruppe” og gruppen ”Spørgsmål til livet”, hvor der er plads til eksistentielle emner, undervisning i KAT og psykoedukation på Skolen for Recovery
  • Mindfulness og åndedrætsøvelser
  • Fysio- og ergoterapeutiske tilbud både målrettet psyke og krop individuelt og i grupper fx angstgruppe, sansegruppe og motionstilbud.
Vi har et tæt samarbejde med pårørende, de øvrige sengeafsnit, ambulatorierne og kommunerne, og sætter en ære i at nå hele vejen rundt om patienten og de udfordringer, de står med i deres dagligdag.

Afsnittet er godt i gang med implementering af den nye patientforløbsbeskrivelse for indlæggelse (BBUI – Bedre Behandling Under Indlæggelse), som bl.a. styrker samarbejdet mellem døgnafsnit og ambulatorier. Som specialpsykolog får du en central rolle i det fortsatte arbejde for at skabe sammenhængende patientforløb.


Et stærkt psykologfagligt miljø

Psykiatrisk Center Ballerup er et stort center med omkring 750 medarbejdere, og du bliver en del af en psykologgruppe på mere end 80 psykologer.

Du tilknyttes specialpsykologgruppen, hvor I på tværs af centeret har mulighed for løbende sparring og erfaringsudveksling. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups specialpsykologer og læger samt monofaglige møder for psykologerne.

På Psykiatrisk Center Ballerup har vi akutmodtagelse, døgnafsnit og en række psykiatriske ambulatorier med FACT og OPUS-teams. Vi varetager specialfunktioner indenfor PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri.


Kvalifikationer

Du træder ind i en eksisterende stilling, og vi søger derfor en klinisk velfunderet specialpsykolog i voksenpsykiatri.

Vi lægger først og fremmest vægt på dine faglige kompetencer og personlige egenskaber i forvaltningen af det kliniske arbejde, samt dine evner til at samarbejde med øvrige faggrupper og instanser omkring helhedsorienterede behandlingsforløb.

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugl. med tiltrædelse 1. marts 2024 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Dansk Psykolog Forening.


Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Overlæge Anne Munk på tlf: 38645007
  • Chefpsykolog Kirsten Grage på tlf: 38646070 / 2049 4489
Yderligere oplysninger om centeret findes på www.psykiatri-ballerup.dk

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 14. januar 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag d. 19. januar 2024 i tidsrummet 8.30-13.00

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957262

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet