BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi vokser og har brug for mere ledelseskraft. Derfor har vi oprettet en ny stilling som stedfortræder for vores Jobcenterchef. Så har du erfaring med ledelse og fra jobcenter-verdenen, så læs med her.
Du bliver en del af et ambitiøst jobcenter, hvor vi arbejder målrettet med fokus på resultater, og altid med øje for mennesket bag – både når det gælder vores borgere og vores medarbejdere.
Din primære opgave bliver at understøtte jobcenterchefen i den interne ledelsesopgave. Det kan være den daglige sparring med øvrige afdelingsledere, understøtte implementering af de strategiske beslutninger, deltage i tværgående processer/projekter samt medvirke til fokus på arbejdsmiljø m.m.
I funktionen ligger derudover et direkte ledelsesansvar for Fleks og fastholdelsesteamet. Funktionen etableres i første omgang med en varighed på to år, hvorefter ordningen evalueres.
I Høje-Taastrup Kommune er vi stolte af vores ”særlige ånd”. Den er kendetegnet ved, at vi udviser stor tillid til vores medarbejdere, og vi har uddelegeret både ansvar og beslutningskompetencer til ledere og medarbejdere. Det betyder, at vores medarbejdere har en høj grad af ansvarlighed for opgaveløsningen, og at vi er stolte af kvaliteten af vores arbejde.
Vi har det sjovt sammen, og har plads til at udvikle os, fordi vi ledelsesmæssigt har en ide om, at vi ikke kan lave standardløsninger til alt. Vi skal have plads til at lave individuelle løsninger for vores borgere.
Du bliver en del af en åben og tillidsbaseret ledergruppe, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer at bruge tid både sammen og med vores medarbejdere. Vi er et forholdsvis nyt team på 4 afdelingsledere og jobcenterchefen.
Vi arbejder sammen om at sikre sammenhæng og fremdrift i Jobcentrets samlede indsatser, og har fokus på helheden i opgaveløsningen, så Jobcentret samlet fremstår som en troværdig og stærk organisation.
Det er vigtigt for os, at medarbejderne kan komme til os om stort og småt, og vi er optagede af at være tilgængelige for medarbejderne og hinanden, ved bl.a. at have åben dør, i så høj grad som det er muligt.
Vi har brug for dig, der:
- Har erfaring som leder – gerne fra et jobcenter
- Har en socialfaglig uddannelse og faglig forståelse for området
- Gerne har en lederuddannelse eller er i gang med en
- Har ”sort bælte” i drift
- Er tydelig i din kommunikation
Som leder er du tilgængelig, åben og opmærksom over for dine medarbejdere. Du er god til at rumme den enkelte og vise omsorg, og kan støtte medarbejdere, der har brug for sparring på en opgave, en samtale med en borger eller ift. samarbejdet med en kollega.
Du er anerkendende og har blik for det gode der bliver skabt i hverdagen – og er god til at sætte ord på det. Du motiverer ved at sætte mål og retning, og hjælper til med at skabe mening for medarbejderne. Du trives i en foranderlig hverdag, og står roligt på benene, når der er gang i den.
Jobcentret er en del af Social- og Arbejdsmarkedscenter (SAC). Vi er et fagligt ambitiøst center, der arbejder med beskæftigelses- og socialrettede tilbud i samarbejde med virksomheder og borgere. Vi tror på, at alle kan og vil, og at mennesker udvikler sig gennem job eller aktivitet i fællesskaber med andre. Der er ca. 600 medarbejdere ansat i Social- og Arbejdsmarkedscentret og centret består af 6 områder, der både dækker myndighed og udførerfunktioner med fokus på beskæftigelse og social støtte.
Ansøgningsfristen er søndag den 23. juli 2023
Vi holder løbende samtaler frem til den 31. juli 2023.
Ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbevis sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser.
Hvis du er blevet nysgerrig på jobbet og vil høre mere, er du velkommen til at kontakte Jobcenterchef Michael Wittendorff på 40 49 32 25.
Vi glæder os til at høre fra dig – og ikke mindst til at byde dig velkommen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/stedfortraeder-for-jobcenterchefen-jobcenter-hoje-taastrup-kommune/rgruwj/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875463