Formel 1 Grand Prix live i biografen
Søndag den 20. april 2025 kl. 19.00 kan Formel 1-fans glæde sig til en unik oplevelse i Format Bio. Her vises det spændende Grand Prix live på det store lærred. Bliver det endnu en sæson med Verstappens dominans, eller vil Hamilton i sin nye røde dragt kunne udfordre ham? Biografen åbner dørene 30 minutter før løbsstart, så publikum kan nyde optakten og få den fulde oplevelse af løbet.
Hans Zimmer & Friends: Diamond in the Desert
Fredag den 18. april 2025 kl. 20.00 er der mulighed for at opleve magien fra nogle af Hans Zimmers største værker i koncertfilmen "Hans Zimmer & Friends: Diamond in the Desert". Filmen byder på musik fra ikoniske film som Dune, Gladiator, Interstellar og Løvernes Konge. Publikum får også et unikt indblik i Zimmers kreative processer og historier om hans samarbejde med stjerner som Billie Eilish, Christopher Nolan, Denis Villeneuve, Finneas og Pharrell Williams.
Praktisk information
Formel 1 Grand Prix:
Dato: Søndag 20. april 2025
Tid: Kl. 19.00
Entré: 90 kr
Hans Zimmer & Friends:
Dato: Fredag 18. april 2025
Tid: Kl. 20.00
Entré: 150 kr
Begge arrangementer finder sted i Format Bio, Ballerup-Centret 2, 1. sal, 2750 Ballerup. Alle er velkomne.
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her