Strategisk vedligeholdelsesplan­lægger til Center for Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå i spidsen for at implementere og udvikle vores indsats på vedligehold og koordineret planlægning baseret på data? Trives du i en varieret hverdag med både praktiske, analytiske og strategiske opgaver? Vil du tilmed have mulighed for at skabe dit eget job og præge dit arbejde? Så har vi et super spændende job til dig i en ambitiøs kommune i rivende udvikling.

Vi har fra politikere og direktion opbakning til en styrket strategisk og holistisk vedlige­hold­elsesindsats af vores over 360.000 kvadratmeter bygninger, så bygningernes værdi bevares, og de understøtter kommunens mange opgaver. Vi har kortlagt for over 300 mio. kr. vedligeholdelsesopgaver, men mangler nu eksekveringen af det videre arbejde – det er her vi har brug for dig.

Afhængig af din erfaring og dine kompetencer vil du kunne blive ansat som special- eller chefkonsulent.

Dine vigtigste opgaver
Din hverdag vil variere mellem besøg i bygningerne, arbejdet foran PC’en med data og analyse og samarbejdet med dine kolleger om opgaverne. 

Dine vigtigste opgaver er:

  • Udvikle en model til at vurdere bygningernes tilstand, sætte mål for og identificere de oprettende og forebyggende vedligeholdelsesopgaver, der skal til, for at nå målene. Her kan hentes inspiration fra KL’s nøgletalsmodel
  • Analysere data fra Dalux-FM med henblik på at planlægge forebyggende og oprettende vedligehold af bygningerne på kort og længere sigt
  • Udføre supplerende bygningssyn og tilstandsregistrering af kommunens bygninger, evt. i samarbejde med kollega eller ekstern rådgiver
  • I samarbejde med dine kolleger koordinere vedligeholdelsesplanlæg­ning­en med indsatser vedr. energi, indeklima, brugerønsker til bygnings­ændringer, større planlagte renoveringer og tilbygninger, så planlægnin­gen bliver koordineret. Du vil sidde for bordenden af dette samarbejde
  • Sikre, at vedligeholdelsesopgaver i Dalux-FM oprettes, opdateres og der følges op på opgaverne efter udførelse - og at processerne herfor er kendte og gennemføres 
  • Udstille data om bygningsstilstand og koordinerede indsatser, så det er let forståeligt og kan anvendes som baggrund for beslutningsoplæg til ledelse, direktion og politikere
  • Udarbejde et årshjul for vedligeholdelsesplanlægningen. 

Dine kompetencer

  • Du har en byggeteknisk baggrund som bygningskonstruktør, bygningsingen­iør, maskinmester eller tilsvarende, og har erfaring med at arbejde med data og analyse i et FM-system som Dalux-FM eller lignende
  • Du har arbejdet med ejendomsområdet og kendskab til at arbejde med forebyggende og oprettende vedligehold
  • Du har evt. kendskab til bygningssyn og et godt blik for ejendommens tilstand
  • Du har lyst til at samarbejde på tværs af organisationen, evner at opbygge gode relationer på alle niveauer, og kan kommunikere tekniske problemstilling og prioriteringer, så andre kan forstå det
  • Du har et stort overblik, kan prioritere og har gennemslagskraft
  • Du er struktureret og systematisk, og kan rumme opgaver med stor kompleksitet og politisk fokus
  • Du har humor, godt humør og vil dine kollegaer og din arbejdsplads.

Det får du hos os
Hos os vil du få mulighed for at bruge din faglighed til at udvikle arbejdet med vedligehold, så det lever op til dine ambitioner. Du bliver del af det tværfaglige udviklingsteam, hvor vi har et tæt sammenhold, g lægger vægt på, at tonen er uformel, at vi hjælper hinanden, og at vi frem­står som en serviceenhed over for den øvrige organisation. Som vedlige­hold­elsesplanlægger vil du få en nøglerolle i organisationen på et område, der er højt prioriteret af både ledelse, direktion og politikere.

Vi har gode kompetenceudviklingsmuligheder, ligger stationsnært, har gode parkeringsmuligheder, moderne kontorlokaler og en helt igennem fantastisk kantine.

Hvem er vi
Ballerup er en kommune med tryk på kedlerne og politikere, der bakker op. Vores politikere ønsker at styrke den strategiske styring og udvikling af ejendom­mene, hvor vedligeholdelsesplanlægning er en vigtig brik. Vi har en klimapolitik med ambitiøse mål - også for bygningerne. En byudvikling, der buldrer derudaf, hvor vores rolle er at sikre bygningskapacitet til de kommunale formål og bruge kvadratmeterne effektivt. Opgaverne er således store og spændende, og vi har ressourcer og opbakning til at komme i mål.

Du vil blive en del af Center for Ejendomme, som består af ca. 90 medarbej­dere fordelt i tre enheder, ”Drift og Vedligehold”, ”Byggeri” og ”Stab og Udvik­ling”. Vi har allerede et tværgående energiteam forankret i udviklingsteamet. Vi er derfor vant til at udvikle og arbejde på tværs og ser den strategiske vedlige­holdelsesplanlægning organiseret på samme måde. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakteudviklingschef Therese Ib Andersen på telefon 2130 7196. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2024.

Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer. 

Vi forventer at holde 1. samtaler ca. ½ time den 13. december og 2. samtaler ca. 1 time den 15. december. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen til samtalerne.

Ansøgningsfrist: 10. december 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberet­tigede organisation. 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945063

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet