Studerende søges til timelønnet arbejde på nyt forskningsprojekt (Hjertestarterjagten) hos Akutberedskabet i Region Hovedstaden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I december har vi lanceret et nyt forskningsprojekt med navnet Hjertestarterjagten. Projektet skal undersøge om man via crowdsourcing kan indsamle data om opsatte hjertestartere, der enten ikke er registrerede på hjertestarternetværket eller ikke er funktionsdygtige. Formålet er at øge antallet af hjertestartere på hjertestarternetværket samt øge antallet af hjertestartere, der er klar til brug.

Via hjertestarter.dk eller hjertestarterappen kan folk indsende informationer til os om hjertestartere, eksempelvis i deres lokalområde, og vi søger lige nu studerende til at gennemgå og validere de data, som bliver indsendt til os.

Dine opgaver:

  • At gennemgå og validere de informationer, som folk sender ind til os
    • Folk indsender data/oplysninger om hjertestartere, og det vil være din opgave at hjælpe med at validere disse data. Det indebærer, at du skal lave opsøgende arbejde med at finde ejerne af hjertestarterne og i relation til dette kunne hjælpe dem igennem registreringsprocessen af en hjertestarter på hjertestarternetværket eller forsøge at guide folk til at få deres hjertestarter til at være klar til brug.
    • Registrere og samle indhentede informationer i et dataark.
Din profil:

  • Gode kommunikationsevner.
  • Opsøgende og initiativrig i forbindelse med at skulle lokalisere hjertestarter-ejerne.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Grundig.
  • Medicinstuderende (Kræver faglig viden om hjertestartere og genoplivning, da du skal kunne svare på spørgsmål om dette).
Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af et helt nyt forskningsprojekt. Lige nu kører pilotprojektet på Bornholm, og senere hen i 2024 bliver projektet landsdækkende.
  • Du bliver en del af et team, der alle skal arbejde på projektet.
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • I opstartsfasen vil det dreje sig om ca. 8 timer ugentlig med forventning om flere timer senere hen. Vi søger i alt 2 studerende.
  • En god forskningsgruppe med både læger, sygeplejersker og en ambulanceredder.
Stillingen er tidsbegrænset til to år med start hurtigst muligt. Løn er efter HK-overenskomst med et fast tillæg til funktionen. Ansøgningsfrist er den 18. januar 2024.

Kontakt:

Ved spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Forskningsleder Fredrik Folke på mail: fredrik.folke@regionh.dk eller på telefon: 28 18 29 78.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (8-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967471

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet