Sustainability officer søges til spændende rolle i forsvarsministeriets materiel- og indkøbsstyrelse

dato

BRÆNDER DU FOR BÆREDYGTIGE INDKØB? SÅ HAR VI BRUG FOR DIG OG DINE KOMPETENCER I FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Vi kan tilbyde en spændende og udviklende stilling som Sustainability-Officer, hvor du får en central rolle i at indarbejde bæredygtighedshensyn i vores mange forskellige anskaffelser.

Hvad bliver du en del af?

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, hvis opgave er at anskaffe materiel og IT til det danske forsvar. Som Danmarks største indkøbsorganisation køber vi ind for et større milliardbeløb årligt, hvilket bl.a. går til kampvogne, skibe, fly, ammunition, beklædning, it-systemer og meget mere. Alt sammen er med til at sikre, at Forsvaret kan løse dets opgaver.

Du vil blive en del af Sekretariatet for Sustainability under FMI’s Sourcing Division, som er en sektion med spændende og udfordrende bæredygtighedsopgaver, og et stort engagement. Sustainability-sektionen arbejder bredt med bæredygtighedsforhold. Dit aftryk vil være at identificere, udvikle og indarbejde klima- og miljøkrav i vores anskaffelser.

”Der er få steder, hvor man kan gøre en større forskel i bæredygtighedsforstand end i Forsvaret.”

Joachim, Sustainability Officer

Om stillingen

Dine opgaver som Sustainability Officer vil primært være følgende:

· At identificere, udvikle og indarbejde klima- og miljøhensyn i FMI’s anskaffelser.

· At risikovurdere og følge op over for vores leverandører for, om de lever op til de aftalte bæredygtigheds-krav.

· At udvikle og gennemføre bæredygtighedsprojekter i samarbejde med organisationen og eksterne.

· At bidrage til den fortsatte udvikling af FMI’s tilgang til bæredygtighed, og processerne for den praktiske håndtering.

· At uddanne dine kollegaer via undervisning, nyhedsbreve mv.

· At undervikle strategiske indsatser, bidrage til koncernhandlingsplaner, forligsarbejde.

· At håndtere eventuelle eksterne henvendelse, f.eks. aktindsigter, politiske spørgsmål, pressespørgsmål, fra leverandører m.fl.

· At repræsentere FMI i eksterne sammenhænge, f.eks. konferencer, internationale samarbejdsfora i nor-den, EU, NATO mf. Rejseaktivitet vil forekomme.

· At holde dig opdateret omkring udviklingen inden for bæredygtighed.

· Sammen med dine kollegaer, at bidrage til sektionens allerede gode stemning.

Om dig

For at komme i betragtning, og ikke mindst opnå succes i stillingen, skal du have en relevant videregående uddannelse, og det vil dertil være en fordel, hvis du har:

· Minimum 5 års arbejdserfaring med klima-/miljømæssige forhold.

· Erfaring med bæredygtighed i anskaffelser i offentligt regi.

· Erfaring fra arbejde i større offentlige organisationer, herunder strategisk forståelse, sagsoplæg/beslut-ningsoplæg, politisk og procesmæssig tæft mv.

· Stærke projektlederkompetencer.

· Erfaring med opfølgning på krav over leverandører.

· Erfaring med undervisning og skriftlige produkter.

På det mere personlige plan, vil det være en fordel at have følgende kompetencer:

· Pragmatisk og løsningsorienteret – Der er mange hensyn der skal vægtes ved indkøb af materiel og tjenesteydelser til Forsvaret. Her er bæredygtighed ét af dem. Det vil være en fordel, at du har en personlig robusthed til at tage vanskelige diskussioner på en professionel måde, men også hvile i at kunne gå på kompromis.

· Analytisk, proaktiv og idérig – Du vil være ansvarlig for at identificere og udvikle bæredygtighedskravene til den konkrete anskaffelse. Dette kræver, at du går forrest og er god til at se muligheder.

· Lyttende, positiv, relationsskabende og imødekommende – Du vil beskæftige dig med rigtig mange kategorier af anskaffelser, og derigennem møde rigtig mange forskellige kollegaer, hvor en god dialog er særlig vigtig.

· Gode kommunikationsevner – For at holde organisationen og dets mange interessenter informeret om vores processer og rolle, vil undervisningserfaring og det, at du er god til at kommunikere, være en fordel.

Vi tilbyder

· En opstart med stor fokus på din onboarding, så du får en god start hos os.

· Et fagligt stærkt og socialt arbejdsmiljø med fokus på fællesskab, udvikling og individuel trivsel.

· Fleksible arbejdsvilkår, der anerkender det hele menneske.

· God placering i Ballerup med stor parkeringsplads og let adgang med offentlig transport.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat i Forsvaret, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til et givent niveau og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under din ansættelse.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thea Ballegaard Laursen på telefon 2059 8220.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785.

Ansøgningsfristen er den 21. januar 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.


Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk og FMI på www.fmi.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d28d4b8f-04c2-4ce1-8a30-d53eb2acc332

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet