Vil du være vores nye kollega og indgå i et team af dedikerede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at løse da mangeartede og komplekse opgaver i afsnittet? Vi har lige nu et ledigt barselsvikariat med start d. 1. august 2026.
Om Dagafsnit for Spiseforstyrrelser
Dagafsnittet er et specialiseret tilbud, der behandler voksne patienter med alvorlig spiseforstyrrelse ofte med komorbiditet. Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden.
Overordnet arbejdes der med normalisering af vægt og spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk komorbiditet, terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt motivation for behandling. Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv terapi, dialektisk adfærdsterapi samt motivationsfremmende terapi.
Om jobbet
Som sygeplejerske i afsnittet, skal du varetage forskellige opgaver, fx
- Måltidsforberedelse og støtte til spisning
- Kontaktpersonsfunktion
- Miljøterapeutisk arbejde
- Motiverende samtaler
- Deltagelse i tværfaglige møder med og uden patienter
- Psykoedukation til patienter og pårørende
- Co-terapeut i grupper
Derfor skal du blive en del af vores team
Vi er et engageret tværfagligt team med et tæt kollegialt sammenhold og mange af os, har været her i mange år. Det betyder selvfølgelig, at vi kender hinanden godt, men også at vi har et højt fagligt niveau inden for vores speciale.
Du kommer til at sidde på kontor med de andre 5 sygeplejersker i afsnittet og vores recoverymentor.
Vi tilbyder
- Et engageret tværfagligt team med høj faglighed og godt humør.
- Et selvstændigt, krævende og givende arbejde.
- Relevant specialeoplæring og sparring.
- Supervision & undervisning.
Vi ønsker en ansøger med følgende kvalifikationer
- Autoriseret sygeplejerske
- Modenhed, engagement, ro og tydelighed både verbalt og non-verbalt
- Gode samarbejdsevner og selvstændighed
- Holder af kerneopgaven og trives i en verden der ikke altid er forudsigelig
- Har øje for helheden omkring patienten både somatisk og psykiatrisk
- Erfaring med behandling af spiseforstyrrelser er en fordel
- Erfaring med kognitiv terapi, gerne DAT er en fordel.
- Erfaring med Motivationsfremmende terapi er en fordel.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Anne Jøker Hansen på telefon 38 64 60 47 eller 30 22 22 73.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Vikariatet er på 9 måneder med mulighed for forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Dagafsnittet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er den 19. juni 2026.
Ansøgning, CV og relevante eksamensdokumenter bedes sendt via linket her på siden.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. juni 2026.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.
Vil du vide mere om os?
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/94d0e4c5-925f-401b-8e72-246bd5140f2d