Sygeplejerske til kvalitet og udvikling til Egely og Kirstinehaven plejehjem

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre kvaliteten og dokumentationen i forhold til den enkelte beboer og har du erfaring, evner og lyst til at arbejde i et fagligt udfordrende miljø?

Vi søger en kollega, som gennem samarbejde vil løfte opgaven ved at støtte op om, at beboerne får mulighed for at leve et liv, der er så tæt som muligt på deres levede liv. En kollega, der vil skabe refleksion i mødet med kolleger og støtte op om samarbejde med pårørende.

Dine vigtigste opgaver

  • Sikre den sygeplejeagtige indsats bliver fulgt. Dette sker ved daglig triage, hvor du får indblik i beboerforløbene, samarbejde med kolleger, læger og andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere.     
  • Holde fokus på et højt fagligt niveau gennem systematisk brug af kompetenceskemaer og kompetenceudvikling af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter
  • Sikre den røde tråd i dokumentationen, lave opfølgning og undervisning i dette
  • Sammen med ledere og vores to sygeplejesker er du med at sikre den faglige fremdrift, implementering og udvikling. 

Du kan læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her

Dine kompetencer                                                                                                 

  • Gerne erfaring fra arbejdet med ældre og demens
  • God til at skabe og vedligeholde relationer
  • Holde overblikket og skabe struktur
  • Har og motiveres af at undervise og udvikle andre faggrupper
  • Mestre eller blive oplært til at kunne varetage opgaverne omkring kompleksiteten i den ældres tilværelsen, samt at sikre en værdig afslutning
  • Trives i en dagligdag med mange bolde i luften.

Det får du hos os                                                                                                  

  • En arbejdsplads der arbejder målrettet på at sikre kvalitet og faglig udvikling og som har social kapital som et bærende element i hverdagen. Vi prioriterer kompetenceudvikling, både individuelt og i samarbejdsrelationer.
  • Fælles sygeplejemøder på tværs af de to søsterplejehjem og på tværs i Ballerup Kommune
  • Nærværende ledelse, sammen opnår vi trivsel. Vi skaber tryghed og nærvær ved at møde hinanden med respekt, omsorg og åbenhed.
  • Du bliver vores kvalitets- og udviklingssygeplejerske, der har lyst til at styrke kvaliteten og udviklingen på vores to plejehjem.

Hvem er vi                                                                                                                    
Kirstinehaven ligger i gåafstand fra Ballerup Station og har plads til 39 beboere.

Egely er søsterplejehjemmet som ligger i Egebjerg, ca. 3 km fra Kirstinehaven og har plads til 14 beboere samt ældreboliger, der er tilknyttet vores pleje- og omsorgsydelser.

Kirstinehaven og Egely har fælles MED - vi støtter op om forskellighederne, men med samme ensartede kvalitet.

Dine nye kolleger består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og ufaglærte. Begge huse er uddannelsessted for elever.

Vil du vide mere 
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Afdelingsleder på Kirstinehaven Camilla Nielsen på mobil 2467 6077 eller Plejecenterleder Margret Bjarnadottir på mobil 2522 8151.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2024 eller hurtigst muligt.

Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer, dog kan andet timeantal aftales.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.

Ansøgningsfrist: den 31. januar 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Kirstinelundsvej, 12, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966244

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet