Sygeplejerske til visitering og koordination i Ballerup Hjemmesygepleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger én dygtig sygeplejerske, der har interesse for at arbejde som myndighed med udskrivelser, koordinering, visitering og planlægning af sygeplejeruter i vores sygeplejekoordination.

Atmosfæren er varm og inkluderende, og der er altid plads til humor. Tempoet kan være højt, og du skal være indstillet på arbejdsdage i højt gear.

Du vil blive en del af et lille team med fire kompetente sygeplejersker – den såkaldte sygeplejekoordination, som er en del af en stor samlet sygeplejegruppe.  

Hovedparten af vagterne vil være dagvagter med weekend-vagt hver 4. weekend. I weekenden er det med ansvarshavende funktion.

Dine vigtigste opgaver
Sygeplejekoordinationen tildeler og planlægger sygeplejeindsatser for alle hjemmesygeplejerskerne i Ballerup hjemmepleje, samt visiterer sygeplejeindsatser til de otte teams i hjemmeplejen, hvor der er ansat social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

  • Du skal arbejde meget struktureret med indsatskatalog, myndighed, deadlines og samarbejdspartnere både internt og eksternt
  • Telefonhenvendelser er tilmed en stor del af jobbet, hvor der skal træffes hurtige beslutninger og ydes en høj service til vores borgere.

Vi tilrettelægger en grundig introduktion ud fra dine behov og kompetencer.

Dine kompetencer

  • Rutineret sygeplejerske og gerne med planlægger- eller visitationserfaring
  • Du er selvstændig, fleksibel og energifyldt
  • Du er åben, udadvendt og udviklingsorienteret
  • Du har godt overblik og gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Trives med at tiltræde i funktionen som ansvarshavende sygeplejerske
  • Det er yderst vigtigt, at du trives i dage med højt gear – og med meget koordinering og ansvar
  • Kendskab til og rutine i at arbejde med omsorgssystemet Nexus er en fordel.

Du skal være fleksibel og skal kunne arbejde i 8-timers vagter med mødetid 7.30-15.30. 

Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra primær sektor, men ikke et krav.

Det får du hos os
I sygeplejen har de selvstyrende teams betydet, at alle har en afgørende stemme og rolle i planlægning af dagen samt en tæt sparring med kolleger om borgerforløbene.

Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde både internt i vores samlede syge- og hjemmepleje, hvor vi dagligt mødes til triagering. Eksternt samarbejder vi dagligt med praktiserende læger, hospitaler, diætister med flere. Alt dette så vi oplever en høj kvalitet i vores arbejde sammen med borgerne.

Hvem er vi
Ballerup er en geografisk stor kommune og for at holde kontinuiteten og højne kendskabet til borgerne er vi inddelt i to selvstyrende miniteams, Syd og Nord. Vi har et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som ligeledes arbejder i faste teams. Det betyder, at de, der kommer i borgers hjem så vidt muligt er de samme. Den geografiske inddeling betyder selvfølgelig også at vi har meget mindre køretid.

Vi har i sygeplejen ansat ressourcepersoner som arbejder tæt sammen med de udekørende sygeplejersker. Vi har lige nu inkontinenssygeplejersker, en sårsygeplejerske, en diætist og en kontinens- og stomikoordinator. Alle samarbejder tæt med vores sygeplejekoordination, som varetager myndighedsopgaver.

Og det er her, at du kommer ind i billedet.

Hvis du er blevet nysgerrig, så kontakt os endelig og kom forbi til en uforpligtende kop kaffe.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte leder af hjemmeplejen, teamleder Line Holm Knudstrup på telefon 7230 9400.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. februar 2024 eller hurtigst muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgningsfrist: den 18. december 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Telegrafvej, 4, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947207

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet