Systemadministrator med ansvar for driftssikre IT-løsninger i Forsvaret

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en dygtig og engageret systemadministrator, og ønsker du at skabe driftssikre løsninger og bidrage til udviklingen af Forsvarets IT-udstyr til slutbrugerne?

Så vil vi gerne høre fra dig! Vi leder efter en kvalificeret profil med mod, dedikation og teknisk ekspertise til at vores sektion.

Om os

Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der er både sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier fra bl.a. HP, Cisco, VMWare og Microsoft.

Cyberdivisionen er en af landets største IT-virksomheder, som udbyder services til ca. 20.000 brugere nationalt og internationalt, og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for alle Forsvarets ansatte. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og spændende udfordringer!

Vores sektion består pt. af 20 medarbejdere og én sektionschef. Sektionen er en del af infrastrukturafdelingen, som også har ansvar for serverinfrastrukturen, datacentret og de største serverapplikationer som Exchange, SQL, fil og print.

Sammen med 350 andre kolleger er vi en del af Cyberdivisionen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Om stillingen

Du er en del af den specialiserede Remote services-sektion i infrastrukturafdelingen, hvor du er medansvarlig for at end user-delen i hele Forsvarets IT infrastruktur fungerer og bliver håndteret på en professionel måde, brugermæssigt såvel som sikkerhedsmæssigt.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil være:

• Udvikling, vedligeholdelse og support af et basis-images til arbejdsstationer, inklusive operativsystemer, drivere og softwarepakker til både fysiske og virtuelle arbejdspladser, i både VMWare og Windows klientmiljøer.
• Test og klargøring af sikkerhedsopdateringer til distribution via SCCM.
• Management af end-user devices, hovedsageligt via SCCM.
• Deltagelse i udviklingsprojekter, hvor end-user devices har andele.
• Drift, udvikling og support til den virtuelle platform, primært VMWare VDI, men også Windows RDS.
• Udarbejdelse af GPO’er

Vi har en fleksibel tilgang til den daglige arbejdstid. I praksis betyder det, at vi arbejder 37 timer om ugen, som udgangspunkt inden for tidsrummet kl. 07.00-17.00.

I Cyberdivisionen og ikke mindst i Forsvaret er det dine evner og dit engagement, der hjælper os med at forbedre hverdagen for vores udsendte soldater i hele verden. Til gengæld tilbyder vi dig at indgå i et team af dygtige og engagerede IT-specialister, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om dig

Du er seniorsergent, alternativt erfaren oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

Vi forventer, du besidder flere af nedenstående færdigheder:

• Erfaring med applikationsimplementering. (SCCM/Intune/WorkspaceOne).
• Erfaring med VMWare VDI vedligeholdelse.
• Kendskab til administration af Windows 10/11.
• Godt kendskab til PowerShell og AD/GPO.
• Kommunikativt niveau af engelskkundskaber.
• Kendskab til ITIL.

For at opnå succes hos os, skal du være kvalitetsbevidst, have både mod og vilje til selv at finde vejen til målet, have et ønske om at udvikle dig og dit fagområde, være åben og ærlig og hele tiden have kunden i centrum.

Vi forestiller os, at du har gennemført en datamatikeruddannelse eller en anden relevant uddannelse inden for IT, gerne suppleret med erfaring og færdigheder indenfor end-user, vedligeholdelse og support. Har du den rette profil og personlighed, så er vi indforstået med, at du ikke nødvendigvis har mange års praktisk erfaring, men dog har teoretisk viden om de enkelte teknologier.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op civilt og militært.

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hvidovre.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jacob Olsen på 21 29 00 07.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er mandag d. 27. november 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2025 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM MYNDIGHEDEN
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144022

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet