Er du teknisk velfunderet med interesse og forståelse inden for kommunikationssystemer? Og har du lyst til et job med stort ansvar i en dynamisk organisation, hvor dine kompetencer vil komme i spil hver eneste dag?
Om os
Vi er et team bestående af 10 medarbejdere med hvert deres speciale. Vi beskæftiger os med anskaffelse, kapacitetsudvikling og drift af kommunikationssystemer til hele Forsvaret.
Vi anskaffer nye materielsystemer, danner grundlag for efterfølgende drift af systemerne, iværksætter materielmodifikationer og har ansvaret for bortskaffelse af systemer – hvilket populært omtales ved, at vi løfter materielansvaret fra ”vugge til grav” i samarbejde med brugerne i Forsvarets forskellige værn.
Vi sikrer, at Forsvarets kommunikationssystemer passer til opgaven og følger med udviklingen, så Forsvarets operative enheder sikkert kan kommunikere til lands, til vands og i luften – såvel i Danmark som under internationale missioner.
Vi har en stor berøringsflade i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), både med eksterne leverandører og interne kunder.
Om stillingen
Du arbejder som systemansvarlig med opgaver inden for radiokommunikationssystemer, såsom:
- Du varetager opgaveløsning på problemstillinger på tværs af organisationer og marked samt rådgiver inden for radiokommunikationssystemer og tilhørende IP netværk/infrastruktur på et akademisk niveau.
- Du er ansvarlig anskaffelse, drift og vedligehold af Forsvarets landbaseret radiosystemer til operative kommunikation; VHF & UHF baserede radiokommunikation, Ground-Air-Ground radiokommunikation og robust (anti-jam) radiokommunikation.
- Du foretager markeds- og leverandørundersøgelser i forbindelse med anskaffelses- og modifikationsprojekter.
- Du anskaffer, introducerer og implementerer nyt materiale, herunder gennemfører test og udarbejder dokumentation.
- Du deltager i internationalt samarbejde inden for fagområdet og yder rådgivning og vejledning til interne og eksterne partnere. Du vil efter ansættelsen modtage den fornødne efteruddannelse i de systemer, du får ansvaret for.
Du trives i et arbejdsmiljø med mennesker med forskellige baggrunde og fagligheder.
Om dig
Vi ser, at du har en relevant uddannelse fx ingeniør- eller anden teknisk uddannelse.
Det er en fordel, at du har en bred teknisk viden inden for radiokommunikation, kommunikationsprotokoller, IP netværk samt systeminterfaces.
Det er en fordel, at du har erfaring med projektledelse, forhandling og mødeledelse, og gerne kendskab til Prince2, som FMI anvender i projekter.
Vi ser, at dine danske og engelske kundskaber er gode, både mundtligt og skriftligt.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Afhængig af din erfaring og kvalifikationer kan der forhandles tillæg i forbindelse med ansættelsen. Du vil tillige modtage en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til sektionschef Steen Amtoft, tlf. 7281 5236 og ved spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du rette henvendelse til HR-konsulent Pia Knudsen, tlf. 3266 5783.
Ansøgningsfristen er den 17 august 2025. Der afholdes samtaler løbende og med ansættelse snarest muligt.
Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes vedhæfte relevante dokumenter, som
ansøgning, CV, uddannelsesbevis mv.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabsmateriel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Læs gerne mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b165ed50-b2a9-46e3-9cd6-a77f733f2f9f