Teamleder til GreenMinds Kundeservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

⭐Teamleder til GreenMinds Kundeservice⭐
Drømmer du om at lede et dynamisk team, hvor god kundeservice og bæredygtighed går hånd i hånd? Så er GreenMind helt sikkert det rette sted for dig🌱  Hos os kommer du til at få en spændende karriere, hvor både din faglige og personlige udvikling er i fokus. 

Hvem er vi?
Vi har en mission om at gøre Danmark grønnere. Vi køber, reparerer og sælger forbrugerelektronik - særligt smartphones, tablets og laptops. Vi har en mission om at forlænge levetiden på elektronik, og gøre op med “brug-og-smid-væk kulturen”, ved at være det mere ansvarlige alternativ. På den måde er vi med til at sætte vores fodaftryk på den grønne dagsorden, samt mindske CO2 aftryk og reducere e-waste. Udover vores webshop (www.greenmind.dk), er vi en landsdækkende detailkæde med 14 (snart 15) butikker fordelt over hele Danmark.

Hvad er det egentlig, du skal lave hos os?
Som Teamleder i Kundeservice vil du stå i spidsen for et dedikeret team på 3 medarbejdere og referere direkte til vores CEO, Anders V. Jansen.  Dine ansvarsområder inkluderer at skabe resultater og  yde support og salg til vores kunder via telefon og e-mail,  samt kontinuerlig proces- og driftsoptimering. Du vil også spille en central rolle i udviklingen af dine medarbejdere, hvilket indebærer vejledning, kvalitetssikring og at sikre, at teamet når deres mål. Derudover vil dine arbejdsopgaver inkludere:

  • Lede og fordele den daglige drift

  • Behandling af rekvisitioner fra vores samarbejdspartnere og efterfølgende oprettelse af sager i vores reparationssystem.

  • Let rådgivning, vejledning og salg ift. vores produkter.

  • Ordrehåndtering via telefon, mail eller behandling af online ordrer. 

  • Håndtering af div. forespørgsler fra vores kunder omhandlende onlineordrer, salg- og indkøbspriser, status på reparationer og lign.

Som Teamleder i Kundeservice  vil du opleve en varierende hverdag, med mange forskellige arbejdsopgaver, og du vil arbejde tæt sammen med teknikerne på værkstederne.

Hvad forventer vi af dig?

Vi har et par forventninger, som vi håber, at du kan imødekomme:

📚 Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men derimod har den ideelle kandidat erfaring fra lignende stilling, gerne fra tele- eller forsikringsbranchen.
🤝  Du har dokumenteret ledelseserfaring 

🍀 Du er energisk, positiv og bidrager til den gode stemning
👩🏽‍💻Du har overblik, flair for IT og stor motivation for at lære nyt
☎️Du har sprogkundskaber i dansk og kendskab til engelsk i både skrift og tale.

♻ Du synes, at det er fedt at arbejde et sted, hvor der er omtanke for miljøet

💼 Du forstår vigtigheden af at identificere kundens behov og tilbyde relevante services
📈  Du har en proaktiv tilgang til salg og er resultatorienteret 

Kendskab til betjening af smartphones og/eller tablets er et plus, men ikke noget krav. Det vigtigste er, at du har mod på at lære om de forskellige reparationer og produkter, så du kan servicere kunderne bedst muligt.

Hvad venter dig hos os?

  • Når du starter, klæder vi dig på gennem et grundigt onboarding forløb i vores forretning

  • Hands-on erfaring i en funktion og virksomhed i forandring, hvor dit arbejde har direkte indflydelse på virksomhedens succes.

  • En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der altid er opgaver at give sig i kast med, og hvor to dage aldrig er ens.

  • Verdens bedste kollegaer, der altid møder ind med et smil på læben og er klar til at hjælpe dig.

  • Du bliver en del af et fællesskab, hvor arbejdsglæde og trivsel prioriteres. Vi er stolte over at sige, at det er en del af vores dna. 

  • Et job, der giver dig stort ansvar, kombineret med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. 

 Praktiske oplysninger:

  • Arbejdssted: Tempovej 31, 2750 Ballerup i primo 2024. 

  • Timeantal: Fuldtid 

  • Arbejdstid: Arbejdstiden placeres i tidsrummet 08:00 - 16.00  (mandag - fredag)

  • Løn: Efter kvalifikationer 

  • Tiltrædelse: 1. Maj 2024 


Har vi fanget din interesse?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte People Partner: Sarah Treldal, på e-mail: str@greenmind.dk. 

Vi vil gerne give high fives til vores nye kollega hurtigst muligt. Vi behandler derfor ansøgningerne løbende, og forventer at besætte stillingen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. Vi glæder os til at lære dig og kende!💚

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GreenMind, Tempovej 31, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008254

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet