Teamleder til Korttidspladserne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Går du og overvejer at blive leder? Så har vi det perfekte team, hvor du kan gøre din drøm til virkelighed. Terapeuterne på Korttidspladserne mangler en teamleder.

Stillingen er nyoprettet, og der er gode muligheder for at være med til at præge, hvorledes stillingen skal udføres. Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart pr. 1. april 2024. 

Din arbejdstid bliver fordelt mellem ledelse og træning af borgere på Korttidspladserne.

Dine vigtigste opgaver

  • Ledelse af forandringer, processer og personale, i tæt samarbejde med leder af Træning og Aktivitet
  • Understøtte implementering og forankring af nye tiltag
  • Medvirke til trivsel, godt arbejdsmiljø og være rollemodel
  • Sikre at de daglige opgaver bliver løst i forhold til kerneopgaven
  • Udrede og træne borgere som opholder sig på en korttidsplads herunder neurologiske borgere
  • Tæt samarbejde med leder af Korttidspladserne.

Dine kompetencer

  • Du interesserer dig for at arbejde med ledelse og har måske også erfaring fra tidligere
  • Du er en engageret og tydelig leder med anerkendende tilgang 
  • Du kan drive implementering og forankring samt fastholde aftaler og følge op
  • Du kan indsamle og anvende data i daglig ledelse af opgaver og aftaler
  • Du er konstruktiv og initiativrig i forhold til samarbejde på tværs af områder, særlig med fokus på samarbejde mellem korttidspladsernes plejepersonale, visitationen og kolleger i ambulant træning
  • Du har viden og erfaring inden for komplekse borgere herunder neurologi.

Det får du hos os

  • En arbejdsplads med trivsel, arbejdsglæde, faglig udvikling og god ledelse
  • Tæt samarbejde med leder af Træning og Aktivitet
  • Du får god introduktion og en mentor
  • Du får gode og fagligt dygtige kolleger
  • Du får godt arbejdsmiljø med fokus på medinddragelse og medindflydelse. 

Du får faglig udvikling, hvor der er fokus på at styrke både teamets og den enkel­tes kompetencer. Du får mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt, samt være en del af et dedikeret team, der arbejder sammen mod fælles mål og visioner.

Hvem er vi
Terapeutteamet på Korttidspladserne består af fire fysioterapeuter og tre ergoterapeuter. De er alle ansat i Træning og Aktivitet, som også holder til i Sundhedshuset.

Vi er i alt 15 ergoterapeuter, 28 fysioterapeuter, en træningsassistent og to udviklingsterapeuter. 

Du kommer til at arbejde på Lindehaven, hvor der er 30 korttidspladser. Det er borgere med en høj grad af kompleksitet, der efter et hospitalsophold ikke kan udskrives til eget hjem, og derfor opholder sig på Korttidspladserne. 

Læs mere om Træning og Aktivitet via linket

Træning og Aktivitet er en velfungerende organisation med 49 kolleger, hvoraf syv af dem har deres daglige gang på Korttidspladserne. Her er masser af faglig sparing og udvikling i dagligdagen, både med terapeuter og andet sundhedsfagligt personale. Din nærmeste leder er terapeutfaglig. Vi har et godt arbejdsmiljø med plads til masser af socialt samvær.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Annette Skyum på telefon 4477 6395. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. april eller hurtigst muligt.

Vi forventer at holde samtaler i uge 11.

Ansøgningsfrist: den 3. marts 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Gl Rådhusvej, 13, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992747

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet