Teamleder til Statens It’s Servicedesk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst og evner til at lede og udvikle et team af dygtige Servicedesk medarbejdere i en dynamisk og professionel it-servicefunktion?

Vi søger en engageret og serviceorienteret teamleder til det ene af vores fire Servicedesk teams, der er ansvarlig for håndteringen af alle brugerhenvendelser til Statens It.

Statens It arbejder på at skabe fundamentet for den videre digitalisering i staten. Vi driver it-omkostningerne ned ved at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Servicedesken er indgangen til support for vores ca. 39.000 slutbrugere. Vores målsætning er at have tilfredse brugere og løse flest mulige henvendelser i Servicedesken inden for den SLA, der er aftalt med vores kunder.

Servicedesk området består af ca. 80 medarbejdere fordelt på fire Servicedesk teams og et It service center team. Udgangspunktet for Servicedesk området er at levere den gode brugeroplevelse og udvikle området i takt med resten af organisationen. I vores Servicedesk område modtager vi ca. 200.000 henvendelser årligt, dels på telefon og via vores Serviceportal.

Dit team består af 15 medarbejdere, som har ansvaret for first- og second line support til en række af Statens It’s kunder.

Om stillingen Som teamleder for Servicedesken har du det overordnede ansvar for, at vores brugere får leveret den ønskede service til tiden. Som personaleleder skal du sikre dine medarbejderes kompetenceudvikling og daglige trivsel.

Dine primære ansvarsområder vil være at sørge for, at teamet opfylder de mål, der er sat for teamet og udvikler sig på baggrund af kundernes behov gennem proaktiv, smidig og effektiv håndtering af brugernes henvendelser.

Gennem de daglige tavlemøder og regelmæssige 1:1 samtaler skal du sikre, at medarbejderne tager ansvar for kvaliteten af arbejdet samt den service medarbejderne yder hinanden, kunden og slutbrugeren. Du skal løbende planlægge og følge op på teamets bemanding og produktion, herunder SLA opfyldelse samt prioritere opgaver og ressourcer i teamet med henblik på leverancesikkerhed, kvalitetssikring, effektivitet og udvikling. Derudover skal du sørge for, at teamet arbejder optimalt sammen med de øvrige teams i Servicedesk og resten af organisationen.

Om dig Vi forventer, at du:

  • har erfaring med arbejde i en service- eller supportafdeling
  • er serviceorienteret og tager udgangspunkt i kundens behov
  • er en god personaleleder, som formår at udvikle den enkeltes medarbejders potentiale
  • har et godt overblik, optimale planlægningsevner og kan samarbejde på alle niveauer
  • er udviklingsorienteret, men ser også en tilfredsstillelse i at få den daglige drift til at køre optimalt og at levere til tiden.
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar, men er samtidig en konstruktiv og helhedsorienteret holdspiller, der bidrager til udvikling af hele Servicedesk området
  • kan sikre veldokumenterede procedurer og er vant til at arbejde procesorienteret i henhold til ITIL.
Om os Vi er en åben og dynamisk arbejdsplads med masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone, og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglig sparring.

Ansættelsesforhold Du bliver ansat som teamleder i henhold fællesoverenskomst mellem Finansministeriet til Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET, graden HEMMELIGT.

Ansøgning Send din ansøgning via www.statens-it.dk senest tirsdag den 5. december 2023. Stillingen forventes besat hurtigst muligt.

Vi forventer at holde jobsamtaler løbende.

Statens It ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte områdechef, Derya Balci Arac på 72 31 15 80.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943861

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet