Tekniker til service og vedligehold hos RMIG A/S

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til dig, der holder af store maskiner i en produktionshal – og kan lide duften af jern og metal

RMIG Solutions i Ballerup søger en Tekniker med en stærk teknisk profil til service og vedligehold på deres maskinpakke i produktionen.

I RMIG Solutions bliver du en del af en af verdens førende virksomheder af perforerede metalprodukter til en bred vifte af kundesegmenter.

Du bliver en del af et team på fem medarbejdere. Kendetegnet for teamet er en god og åben kommunikation, hvor man hjælper hinanden, videndeler og hvor der altid er plads til at udveksle ideer og tanker.

RMIG Solutions har stor interesse i din faglighed, og du vil fra start af få en solid teknisk introduktion til produktionsudstyret. Det forventes, at du kommer med energi og gejst. Du arbejder løsningsorienteret og proaktivt med vedligehold og dyrker kulturen, der understøtter en 24/7 driftsklar produktion. Du er ansat på daghold. Der er ingen vagtordning – dog er der frivillig tilkaldevagt, hvis du vil det.


Tekniker til en alsidig hverdag

Maskinparken hos RMIG Solutions består bl.a. af perforeringsmaskiner, revolverstansere, laser og meget andet moderne og ældre udstyr. Dit fokusområde bliver vedligeholdelse og optimering af virksomhedens presselinjer, som udgør hjertet i hele produktionslinjen.

  • Tekniske opgaver på præcisionsmaskiner, hvor meget af det der skal arbejdes med, vil være hydraulisk og mekanisk. Det kan være mindre opgaver og mere komplicerede – dvs. alt fra:
  • Fejlfinding
  • Udskiftning af reservedele - sikre at der ikke er andet, der bør udskiftes (forebyggende)
  • Kalibrering og kontrol af udstyret efter endt ”operation”
  • Registrere opgaven i vedligeholdelsessystemet

 

  • Medvirke til systematisk vedligehold på alle nøglemaskiner
  • Opmåling til tilpassede emner, der evt. skal fremstilles hos en underleverandør
  • Tæt samarbejde med nøglepersoner fra produktionen

 

En dygtig og løsningorienteret tekniker

Det er din erfaring, der er vigtigst, da din uddannelse kan have taget mange retninger. Du må meget gerne have arbejdet med store maskiner – mekanisk fejlfinding og service på disse. Vi tænker din erfaring kan stamme fra en produktion eller som udekørende servicetekniker.

Og så stortrives du i den ”sorte industri”, hvor der dufter af olie og metal, og hvor ingen arbejdsdage er ens.

Vi vil også understrege, at vi sætter pris på dine faglige input, din tilgang til at få løst opgaverne og ikke mindst et mindset om at gøre det grundigt fra starten af.

RMIG Solutions tilbyder

  • En mulighed for at arbejde i en international virksomhed, hvor værdier og fællesskab har stor betydning.
  • En attraktiv lønpakke og gode ansættelsesforhold herunder fritvalgsordning, pension på 10/2, frokostordning (og fælles morgenmad, hvis du vil det), motionsrum m.m.
  • Som udgangspunkt er arbejdsdagen 7:30 til 15.30 (fredag 15:00).

 

Søg Stillingen
Søg stillingen ved at klikke på SØG knappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV.

Jeg har mere at fortælle, og hvis du er nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte, Senior Recruitment Consultant Susanne Lund, på mobil 4121 1319.

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ACTIEF HARTMANNS, Lautrupvang, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912440

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet