Teknisk leder søges til etablering af Danmarks nye jordbaserede luftforsvarssystemer i Ballerup

dato

Har du lyst til at stå i spidsen for det tekniske arbejde med at etablere Danmarks nye jordbaserede luftforsvar? Koncernprogram Jordbaseret Luftforsvar gennemfører i disse år den største materielanskaffelse i nyere tid, og vi søger nu ingeniører og officerer, der vil være faglige frontløbere for de nye missilsystemer. Du vil få en unik mulighed for at påvirke både systemernes tekniske retning og den organisation, som i de kommende år skal, udvikle, implementere, drive og vedligeholde luftforsvaret.

Om os
Koncernprogram Jordbaseret Luftforsvar (JBL) er højeste prioritet politisk og i forsvaret grundet den globale sikkerhedspolitiske udvikling. Derfor arbejder JBL programmet, som et selvstændigt program direkte under departementet i Forsvarsministeriet.

JBL er organiseret omkring otte spor, hvor du bliver en del af et kapacitetcenter under sporet Materiel & Logistik, der har ansvaret for alle aspekter inden for det materielle, tekniske og logistiske fundament under opbygningen af de nye våbensystemer – Alt fra implementering og driftsstøtte til direktiver og dokumentation.

Grundet prioriteten er vores team i markant vækst og forventes at gå fra 18 medarbejdere i dag til ca. 40 ved årets udgang. Vi er ved at bygge, hvad der svarer til en mellemstor dansk virksomhed internt i forsvaret på rekordtid og du vil derfor blive en del af et hold af nyansatte, hvor samarbejde, vidensdeling, gå på mod og og fælles opbygning af arbejdsgange, strukturer og en løsningsorienteret kultur en vigtig del af hverdagen.

Om stillingen
Du får det faglige ansvar for ét eller flere jordbaserede luftforsvarssystemer og du bliver systemets tekniske autoritet og dermed en central aktør i etableringen af de kommende kapacitetscentre.

Du får ansvar for:

  • At sikre det samlede tekniske overblik og systemets tekniske integritet samt løbende vurdering og forbedring af kvaliteten af kapaciteterne med henblik på at udvikle og optimere forudsætningen for de operationelle forhold for a sikre maksimal kampkraft.
  • Planlægning og gennemførelse af teknisk sagsbehandling, verificering, test dokumentationsvurdering og systemanalyser, samt. Udarbejdelse af koncepter og dokumentation til vedligehold, drift og myndigheder.
  • Materielsikkerhed, konfigurationsstyring samt tekniske beslutninger med langsigtet driftsmæssig betydning, samt bidrag til opbygning af processer og strukturer, der skal definere kapacitetscentrets virke.
  • Teknisk dialog og koordinering med leverandører, samarbejdspartnere eksterne myndigheder, og brugerne som er de operationelle enheder.
Idet vi opbygger helt nye forsvarskapaciteter vil du sammen de øvrige specialister og ledere i JBL-programmet have sot selvstændighed og indflydelse på dit ansvarsområder både nu og på lang sigt.

Stillingen indebærer tæt samarbejde med dit eget team, JBL-programmets øvrige tekniske specialister, operativt personel, programledelsen og eksterne leverandører. Du kan forvente rejseaktivitet både til nationale tjenestesteder og til internationale leverandører, tests og workshops.

Dit faste tjenestested bliver Ballerup, med mulighed for hjemmearbejde.

Hvorfor dette arbejde er unikt

Du vil få tildelt teknisk ansvar for højteknologiske systemer med en central rolle i opbygningen af det samlede missilforsvarssystem. Du får således mulighed for at:

  • Være teknisk frontperson for nogle af Danmarks mest avancerede militære systemer.
  • Sætte retningen for, hvordan systemerne implementeres og driftsunderstøttes i praksis.
  • Påvirke tekniske beslutninger, der kommer til at gælde i de næste årtier.
  • Samarbejde direkte med internationale leverandører og følge systemerne fra fabrik til operativ enhed.
  • Forme en helt ny organisation og bidrage til dens struktur, processer og faglige kultur.
  • Kombinere strategisk teknisk ansvar med konkret systemnært arbejde og driftsrettede aktiviteter.
Der findes ikke lignende stillinger i Danmark med denne kombination af ansvar, teknologisk kompleksitet og national betydning.

Om dig
Du har en teknisk baggrund, gerne som ingeniør, og erfaring med komplekse systemer er en fordel. Du har teknisk forståelse, overblik og kan omsætte idéer til konkrete løsninger. Du trives med at samarbejde og tage ansvar i en dynamisk hverdag.

Vi ser gerne, at du:

  • Har teknisk overblik og forståelse.
  • Omsætter idéer og strategier til løsninger.
  • Er en teamplayer, der samarbejder effektivt med kolleger, brugere og leverandører.
  • Er nysgerrig og udviklingsorienteret.
Vi tilbyder

  • Faglig indflydelse og teknisk ansvar, med titlen teknisk sagsbehandler.
  • Arbejde med avancerede systemer og ny teknologi.
  • Mulighed for at forme et nyt kapacitetscenter med betydning for Danmarks sikkerhed.
  • Et engageret og udviklingsorienteret miljø.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
  • Gode og engagerede kolleger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er i opslag som både civil og militær stilling.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Aflønning sker efter kvalifikationer, og der er mulighed for forhandling af tillæg. Stillingen er omfattet af en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Bjørn Boesen på telefon 5089 7219.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026, og samtaler afholdes i forlængelse heraf. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) anskaffer, driver og bortskaffer materiel, IT og cybersikkerhed for hele Forsvarets organisationer. Vi er ca. 2.500 medarbejdere fordelt over hele landet og løser opgaver, som ingen andre kan – både til hverdag og når det gælder.

Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bc775b0f-30a4-4b71-b36c-10dbb98232d7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler