Kapacitetscenter Lejr- og Sanitetsmateriel søger en teknisk sagsbehandler med ansvar for drift og anskaffelse af mobile generatorer og el-materiel i forbindelse med opbygning af operative lejre.
Om os
Kapacitetscenter Lejr- og Sanitetsmateriel er en sektion under Kapacitetsansvarlig Land.
Vi er ansvarlig for anskaffelse, drift (forsyning og vedligeholdelse), samt bortskaffelse af Lejrmateriel, der bl.a. omfatter mobile generatorer, el-materiel, klimamateriel, telte, mobilt tank- og brændstofmateriel, feltkost, vandrens og vandopbevaring, sanitetsmateriel, der omfatter såvel enkeltmand- som felthospitaler samt alle Forsvarets containere og specialcontainere, skræddersyet til Forsvarets behov.
Vi har ansvaret fra ”vugge til grav” for vores kapaciteter, hvilket sker i tæt koordination med brugerne (myndighederne under Forsvarsministeriet samt Beredskabsstyrelsen).
Kapacitetscenter Lejr- og Sanitet beskæftiger 18 militære- og civile medarbejdere. Sektionen består af en chef, en næstkommanderende, 2 stabsofficerer, 5 driftsmedarbejdere og 9 tekniske sagsbehandlere med hver deres speciale. Vi arbejder teambaseret, således der altid er mulighed for sparring, på trods af forskellige specialer og ansvarsområder.
Sektionen er præget af en uformel omgangstone med respekt for den enkelte og med plads til smil i en travl hverdag.
Om stillingen
Du bliver en del af et team på 5 tekniske sagsbehandlere, der arbejder med lejr- og sanitetsmateriel.
Du bliver systemansvarlig for mobile generatorer, og skal tillige varetage drift og anskaffelse af det el-materiel, der anvendes, når der opstilles operative lejre. Herudover vil det over tid også være mulighed at blive involveret i andre af Forsvarets projekter såsom ”Grøn Lejr” samt deltagelse i NATO arbejdsgrupper.
Dine primære arbejdsopgaver er følgende:
- Gennemføre løbende kontrol af driften af eksisterende materielsystemer inden for dit område.
- Foretage anskaffelser af nyt materiel, herunder udarbejde kravspecifikationer.
- Udarbejde tekniske specifikationer og vedligeholdelseskoncepter.
- Udarbejdelse af løsninger til integration af bl.a. generatorer, klima- og opvarmningsanlæg i eksisterende lejr set-up.
- Deltage i udvikling af energirigtige (grønne) løsninger, i forbindelse med opbygning af fremtidige lejre til internationale operationer.
- Holde løbende kontakt med kunder og leverandører.
Du må forvente rejseaktivitet i forbindelse med mødeaktivitet ved Forsvarets myndigheder rundt i Danmark, hvorfor kørekort er påkrævet.
Derudover vil der også være rejser til udlandet i forbindelse med besøg ved leverandører eller deltagelse i messer.
Din arbejdsplads er som udgangspunkt i Ballerup, men med mulighed for individuel aftale omkring delvist hjemmearbejde. Derudover har du stor indflydelse på din egen arbejdstids- og ferieplanlægning.
Om dig
Du har en håndværksmæssig uddannelses baggrund og har forståelse for elektronik/mekanik. Du kan også være uddannet maskinmester. Du har gerne et solidt kendskab til SAP og er interesseret i at arbejde med teknik.
Du er i besiddelse af gode analytiske anlæg og har gode samarbejdsevner, herunder en veludviklet evne til at gennemskue sammenhænge og udvise helhedssyn.
Vi forventer, at du arbejder struktureret og formår at bevarer overblikket selv i pressede situationer, ligesom du har en positiv afsmittende effekt på sektionens øvrige medarbejdere.
Endelig forventer vi, at du har gode kommunikationsevner, og kan formulere dig i skrift og tale på både dansk og engelsk. Brug af IT er en selvfølge for dig og du er erfaren bruger af Officepakken.
Det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til Forsvarets organisation, men ikke et krav for stillingen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op både civilt og militært.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Har du en håndværksmæssig baggrund, ansættes du som værkmester/overværkmester i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Er du uddannet maskinmester ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for maskinmestre i land.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Helle Lougart Rossé på telefon 2128 5081.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.
Ansøgningsfristen er den 6. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. december 2025 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4d838d11-68b5-4b2c-9156-e8c6f07a0bf4