Teknisk servicemedarbejder til Ballerup Idrætsby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring som tekniske servicemedarbejder, er måske uddannet ejendomsservicetekniker, og drømmer du om at arbejde i en ramme af sport og events, så har du nu chancen for at bliver en del af teamet i Ballerup Super Arena.

Ballerup Super Arena er en ambitiøs multiarena, der servicerer alt fra det lokale foreningsliv over messer og konferencer til store internationale sportsevents. 

Til vores tekniske serviceteam søger vi en dedikeret kollega, der har hænderne godt skruet på, er fuld af godt humør og professionel i sin opgaveløsning.

Du vil primært indgå i driften af Ballerup Super Arena, men også deltage i andre opgaver i den øvrige Idrætsby. Sammen med dine kolleger i det tekniske serviceteam sørger du for, med fokus på høj kvalitet i opgaveudførslen, at idrætsbyens faciliteter står klar til vores brugere – uanset om det er til daglig træning, konferencer eller store sportsevents.

Stillingen er på 37 timer om ugen. I forbindelse med arrangementer skal du regne med skiftende arbejdstider/dage og weekendvagter

Dine vigtigste opgaver

  • Daglige praktiske og tekniske drifts- og vedligeholdelsesopgaver i Ballerup Super Arena
  • Teamsamarbejde omkring planlægning og eksekvering af opgaver i Ballerup Super Arena
  • Vedligehold af AV udstyr og tekniske installationer i og omkring Ballerup Super Arena 
  • Opstilling og nedtagning m.m. i forbindelse med såvel daglig træning som events.

Dine kompetencer

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Har et udpræget servicegen og et godt humør - også når der er travlt
  • Har gerne erfaring som teknisk servicemedarbejder eller uddannet som ejendomsservicetekniker
  • Er selvstændig men også en god holdspiller
  • Har en god evne til at se mangler og opgaver der opstår i hverdagen, - og tager initiativ til at få dem løst
  • Har hænderne skruet ordentligt på og kan håndtere fx skruemaskine, samt andet værktøj
  • Er anekendende og imødekommende i din adfærd og kommunikation med kolleger, brugere og samarbejdspartnere, samt har forståelsen for hvordan egen adfærd påvirker omgivelserne
  • Kan kommunikere forståeligt mundtligt og skriftligt på dansk og benytter IT/Microsoft Office på almindeligt niveau
  • Gyldigt kørekort kategori B.

Det får du hos os 
En afvekslende fuldtidsstilling på en aktiv arbejdsplads. Hver dag bliver du mødt af engagerede kolleger med stor arbejdsglæde, god humor og godt humør.

Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og forstår, at vi alle har et stort ansvar for at fastholde det.

Arbejdsmiljøet er rummeligt og du finder gode muligheder for medindflydelse samt faglig og personlig udvikling.

Hvem er vi
Ballerup Idrætsbys samlede anlæg består af Ballerup Idrætspark, Måløv Idrætspark, svømmehallen East Kilbride Badet, Ballerup Super Arena og Foreningshuset Tapeten.

Ballerup Idrætsby har en stab på 20 faste medarbejdere - heraf seks ansatte i serviceteamet, samt et lederteam bestående af en stadioninspektør, en halinspektør samt en chef for Idrætsbyen.

Ballerup Idrætsby er centrum for såvel bredde- som eliteidrætten i kommunen. Samtidig tilbyder vi oplevelser som fx. cykelløb, hundeudstillinger, messer, generalforsamlinger og svømmestævner.

Vores brugere spænder fra fodbold, atletik- og svømmeklubber, over DBU ungdomslandshold til det danske landshold i banecykling.

Som en del af Ballerup Idrætsby er Ballerup Super Arena en kommunalt drevet arena. Ballerup Super Arena er rammen om Danmarks største indendørs cykelbane og fungerer desuden som multiarena med forskellige aktiviteter og større arrangementer som landskampe, konferencer og messer – se mere på https://ballerupidraetsby.dk/

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Paw Nielsen på telefon 2024 0819 eller Tom Brinckmann på 5124 1077.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2024 eller før.

Vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgningsfrist: den 4. april 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Ballerup Idrætsby, 4, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013999

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet