TO STÆRKE JURISTER TIL DET DANSKE FORSVAR

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af en helt særlig arbejdsplads, der er med til at sikre, at Forsvaret er rigtigt udrustet? Motiveres du af jura og effektive udbud, og vil du være med til at understøtte indkøb af alt fra kompliceret IT-udstyr til kampvogne og jagerfly?
Så er du måske én af vores nye jurister i Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse (FMI) i enten Ballerup eller vores sektion i Brabrand

Om os

Stillingerne er placeret i de to sektioner, Land and Joint og Joint IT-Systems i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Ballerup, eller i vores sektion i Brabrand.

De to sektioner består af hver godt 20 dygtige udbudskonsulenter, jurister og category managers, og har en klar og ambitiøs vision om at være de bedste i staten inden for det udbudsretlige og juridiske område. Derfor arbejder vi også målrettet på at løfte potentialet i automatisering i vores daglige juridiske arbejde. Som vores nye kollega vil du deltage i et uddannelses- og mentorprogram. Der er også gode muligheder for videreuddannelse – og der er stort fokus på videndeling og daglig sparring, samt generelt at alle løbende udvikler og dygtiggør sig, så de kan bidrage til det høje faglige niveau, som kendetegner afdelingen.

Det er vigtigt for os, at vi har indblik i og forståelse for den militære verden, som vi er en del af. Derfor er vi løbende på besøg ved de operative enheder i Forsvaret, ligesom teambuilding foregår ude i de spændende militære miljøer. I vores hverdag har vi et tæt samarbejde med vores miltære kollegaer hvor vi yder juridisk sparing og rådgivning.

”Siden 2007 har jeg arbejdet med udbud af offentlige kontrakter. Som Udbudskonsulent for Forsvaret har jeg haft mulighed for at bidrage til projekter af betydning for alle danskeres sikkerhed. Arten og mængden af de varer og tjenesteydelser, som vi i Forsvaret anskaffer, er af større relevans i dag, end de har været i flere årtier. Derfor oplever jeg, at mit bidrag som Udbudskonsulent er højt værdsat og af stor betydning. Og så har jeg hver dag mulighed for at sparre med landets dygtigste og mest hjælpsomme udbudsspecialister. What’s not to like?” fortæller Thomas, en af dine kommende kollegaer.

Om stillingen

Vi har en række stillinger til besættelse i sektionerne Land & Joint og Joint IT-systems, hvor dit fokus primært kommer til at blive inden for komplekse juridiske analyser, udbudsret, og sekundært mulighed for at gennemføre egne komplekse udbud.
Vi har et antal ledige stillinger som fuldmægtig og eventuelt special- eller chefkonsulentstilling(er), afhængigt af kompetenceniveau. Som jurist i Legal, Acquisition &
Contracting bliver du en vigtig del af et ambitiøst hold, hvor der er plads til at dyrke detaljerne og juraen koblet til kendskab til de militære og digitale anskaffelser.

I Legal, Acquisition & Contracting kommer du i din hverdag rundt i hele organisationen og møder alt fra it-ansvarlige til eksplosivstofeksperter og flyingeniører. Du møder ind til spændende og udfordrende opgaver, hvor du spiller en central rolle i opgaveløsningen.

Dine primære opgaver bliver - afhængig af din placering i sektionerne - fx, at:

• gennemføre komplekse juridiske analyser på primært det udbudsretlige område – det kunne eksempelvis være en analyse af mulig anskaffelseshjemmel for en konkret anskaffelse.
• daglig rådgivning til andre divisioner i FMI om anvendelsen af udbudsretlige regler og aftale- og kontraktret på konkrete anskaffelser.
• bidrage med gennemførelse og styring af planlagte controllinger og ad hoc tilsyn.
• bidrage til de juridiske styringsopgaver primært på det udbuds- og aftaleretlige område, herunder identificere mulige optimeringstiltag, der bl.a. kan føre til en bedre og mere effektive anskaffelsesprocesser på det udbudsretlige område i FMI.


Om dig

Vi søger lige nu to nye juridiske kollegaer til Legal, Acquisition & Contracting i Sourcing Divisionen i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Er du metodisk skarp og brænder for juridiske analyser og udbudsret – og vil du være med til at understøtte kampen for Danmarks sikkerhed? Så er det din hjælp vi mangler til at sikre, at Forsvaret kan løse sine kerneopgaver; at håndhæve Danmarks suverænitet, bidrage til international konfliktforebyggelse samt deltage i fredsbevarende og fredsskabende indsatser.

En væsentlig forudsætning for, at Forsvaret kan løse disse opgaver er, at der bliver indkøbt det nødvendige materiel, og der hjælper Legal, Acquisition & Contracting med juridisk faglig rådgivning omkring udbudsret, aftaleret, internationale aftaler mm.

Vi giver dig muligheden for at arbejde i et anerkendt juridisk miljø med høj faglighed, et stærkt DNA og hybride arbejdsforhold. Er du jurist med lyst til at videreudvikle dig selv, så er det måske dig, der skal være med til at gennemføre komplekse juridiske analyser i forbindelse med Forsvarets militære og digitale anskaffelser i det nye forsvarsforlig.

Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau som cand.jur. eller cand.merc.jur. med erfaring inden for udbudsret, aftaleret og it-ret.

Vi ser gerne, at:
• du har flair for juridisk metode på et højt niveau og kan kommunikere svære juridiske analyser på et let forståeligt sprog.
• du er stærkt analytisk orienteret og kan stå fast, når det er nødvendigt.
• du har en positiv tilgang til at løse opgaver og udfordringer og er omstillingsparat.
• du er god til at inddrage andre i dit arbejde som jurist i Legal, Acquisition & Contracting og er nysgerrig i dit møde med andre faggrupper.
• det falder dig naturligt at vise mod og gå foran i løsningen af opgaver som holdspiller, og du kommer gerne med konstruktive forlag til løsning af problemstillinger.


Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bland andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inkl. en attraktiv pensionsordning, løbende kompetenceudvikling og gode muligheder for efteruddannelse. Der vil være stor mulighed for fleksibilitet i din arbejdstid, og du vil også have mulighed for at arbejde hjemmefra, når du har opnået tilstrækkeligt kendskab til virksomheden og dine opgaver.

KONTAKT OG ANSØGNING

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at ringe for en uformel snak til Sektionschef Kathrine Langballe på telefon: 29381611.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Ask Blicher telefon 3266 5576.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2023. Vi holder samtaler og besætter stillingerne løbende, så send os endelig din ansøgning hurtigst muligt. Stillingerne er til besættelse pr. 1. januar 2024 eller snarrest muligt herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis, samt andre relevante dokumenter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944286

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet