Udbudsjurist til Center for Økonomi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at drive store og små projekter samt rådgive kolleger på tværs af kommunen og sparre med nærmeste kolleger om spidsfindige udbudsjuridiske, kontraktmæssige og måske entrepriseretlige problemstillinger, så er jobbet lige noget for dig.

I Indkøb og Data i Center for Økonomi arbejder vi tæt sammen med fagcentrene om kerneforretningen med fokus på forbrugsstyring, adfærd og udbud, som både skaber god økonomi og øger fagligheden i kerneforretningen.

Er Ballerup Kommune ikke bare som alle andre kommuner, når det kommer til økonomiopgaver? Det er naturligt at tænke, men svaret er nej. Som ansat i økonomicenteret får du noget, som du ikke finder i andre kommuner. Ballerup Kommune er en progressiv erhvervskommune, og kommunen er faktisk én af landets største erhvervskommuner. På den anden side står kommunens socialøkonomiske placering. Og det er i dét spændingsfelt, at dine faglige kompetencer kommer i spil. Det er til tider udfordrende – men det giver også spændende muligheder for din faglige udvikling.

Indkøb og Data er en vigtig bidragsyder og sparringspartner til det tekniske område, både hvad angår mindre ad hoc-sager og de store anlægs- og entreprisearbejder. Det tekniske område har høj prioritet i Ballerup Kommune, hvor der er et stærkt politisk fokus på både erhvervslivet og byudvikling, herunder opførelse af en helt ny bydel.

Derudover har Indkøb en central rolle i at implementere klimahandleplan og tænke i cirkulær økonomi i forbindelse med kommunens indkøb.

Dine vigtigste opgaver

  • Projektledelse af og juridisk ansvarlig for udbud og kontraktstyring af vare- og tjenesteydelser
  • Ansvarlig for den udbuds- og kontraktjuridiske del af udbud af små og store bygge- og anlægsopgaver
  • Sparring om og kvalitetssikring af udbudsmateriale og kontrakter
  • Rådgivning af interessenter i og uden for organisationen
  • Udvikling af indkøbsområdet med udgangspunkt i Ballerup Kommunes klimahandleplan
  • Samarbejde og opgaveløsning (udbud) med kolleger i vores indkøbsfællesskab Indkøbscirkel Øst.

Dine kompetencer
Fagligt har vi en forventning om at du:

  • Er Cand.jur, Cand.merc.jur eller har anden relevant uddannelsesbaggrund
  • Har erfaring med offentlige udbud og indkøb inden for entreprise og anlæg, eller har evnen til at opbygge indsigt hurtigt
  • Er resultatorienteret og brænder for altid at opnå forbedringer også ved at afprøve nye tilgange
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og evner at lede både små og store projekter samtidig.

Personligt:

  • Du har gode samarbejdsevner, tager initiativ, er opsøgende og formår at opbygge relationer til dine nærmeste kolleger og dine kollegaer i kommunen centralt og decentralt
  • Har gennemslagskraft og udviser engagement for opgaver og projekter
  • Tør bringe egen faglighed på banen og holde fast, når det er nødvendigt
  • Tager initiativ til og motiveres af at eksekvere
  • Har lyst og evne til at sætte dig ind i andres fagligheder

Hvis du er nyuddannet, at kan du se dig selv i ovenstående i fremtiden.

Det får du hos os 
I Ballerup Kommune finder du en indkøbs- og dataafdeling med fingeren på pulsen og fuld opbakning fra direktionen. Vi arbejder med fokus på alle tre spor af KL’s indkøbsstrategi – professionalisering af klassisk indkøb, indkøb og indkøbsadfærd i kerneforretningen (de borgernære områder) og bæredygtighed som en del af udbud og indkøb.

Til daglig vil du arbejde tæt sammen med vores meget erfarne chefkonsulent og udbudsjurist, og du vil skulle indgå i vores interne juridiske netværk bestående af jurister og indkøbskonsulenter fra hele kommunen. 

Foruden kollegerne i Ballerup Kommune vil du have kolleger og sparringspartnere i indkøbsafdelingerne fra de øvrige kommuner i vores indkøbsfællesskab Indkøbscirkel Øst (ICØ). ICØ består af syv kommuner: Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Lyngby Taarbæk og Rudersdal. Der er generelt et tæt samarbejde mellem de syv kommuner, så du vil ofte opleve, at dine nærmeste kolleger sidder i en af de seks andre kommuner.

Vi tror på samarbejde og udvikling som nogle af ingredienserne til den cocktail, der skal skabe værdi for Ballerup Kommune. Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor vi fokuserer på at fremme dialogen og forståelsen for hinandens fagligheder, som en forudsætning for et tættere samarbejde. På den måde kan vi bruge hinandens kompetencer til at opnå de bedste resultater gennem et kommercielt fokus i udbud og indkøb med respekt for de faglige behov, krav og regler, der er på de enkelte fagområder.

Med afsæt i direktionens retning arbejder vi med stor vægt på det strategiske sigte inden for indkøb i hele kommunen. Det betyder helt konkret, at kerneforretningen og bæredygtighed er helt fremme på vores dagsorden.

Hvem er vi
Der er knap 50 medarbejdere i Center for Økonomi, som understøtter hele organisationen og fordeler opgaverne i Indkøb og Data, Budget og Regnskab samt ØkonomiService. Alle indkøbs-, regnskabs- og budgetmedarbejdere er samlet i ét center.

Ballerup Kommune har en Udbuds- og indkøbspolitik, der blev vedtaget i 2019 med stort politisk engagement. Vi har bl.a. jf. politikken gennemført et udbud med social ansvarlighed som konkurrenceparameter og er udvalgt som et ud af to danske projekter, der fremhæves i en EU-publikation med 70 eksempler på social ansvarlighed.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Christian Thorndal Thaulow på telefon 2015 7668 eller chefkonsulent Kim Minor Funk på telefon 4175 0290.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Stillingen ønskes besat senest den 1. maj 2024.

Vi forventer at holde 1. samtale i uge 11 og uge 12.

Ansøgningsfrist: den 7. marts 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993630

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet