Uddannet pædagog til vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Engageret pædagog til Børnehuset Kærdammen 

 Vi søger en ny kollegaer til vores vuggestuegrupper, der sætter børneperspektivet forrest og som har gode ideer og lyst til, at bidrage i videreudviklingen af vores læringsmiljøer. 

Du bliver en del af at charmerende børnehus med et tæt og engageret arbejdsfællesskab, hvor vi skaber rammerne for et godt børneliv med tryghed, stærke børnefællesskaber, sproglig udvikling og bevægelse. 

 

Læs mere om stillingerne nedenfor. Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Børnehuset Kærdammen 

Vi er en 0-6 års institution med to vuggestue- og tre børnehavegrupper. Vi er i sommeren 2022 blevet udvidet, og er nu fordelt på to matrikler tæt på hinanden. Vi er derfor godt i gang med en proces, hvor vi kigger på vores hverdag og læringsmiljøer og har fokus på vores kultur – hvad skal vi holde fast i, og hvad skal vi udvikle? Her får du som vores nye kollega gode muligheder for at præge processen og sætte dine styrker i spil. 

 

Vi er en idrætsinstitution med fokus på, at skabe læringsmiljøer, der giver muligheder for bevægelse og kropslig udfordring. Det er et fokus, vi gerne vil have skærpet i endnu højere grad i den kommende tid. I vores hverdag arbejder vi allerede med mange af elementerne i pædagogisk idræt - her især børnenes selvhjulpenhed og motorikske udfoldelse - ligesom vi har fokus på sproglig udvikling, udeliv og at give børnene en genkendelig hverdag samt mulighed for at opleve verden i ligeværdige børnefællesskaber. Her benytter vi oftest vores lokalområde, idet vores hus ligger lige op ad Vestvolden, hvor vi i gåafstand føres ad stier direkte til Brøndbyskoven og kommunens naturcenter.

 

Læs mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Kærdammen 

 

Om stillingen som pædagog i vuggestuen 

Vi leder efter to kollegaer, som kan indgå i teamet i vores to vuggestuegrupper. Her er vi en god blanding af nye og garvede medarbejdere, som værdsætter udvikling og omsorg. 

Vi ved, at børnenes første tre år har afgørende betydning for deres udvikling og senere livsmuligheder. Derfor er vi stolte af og insisterende på, at skabe en hverdag med tryghed og omsorg hvor vi skaber rum for børns deltagelse, sproglige udvikling, fællesskaber og fysisk udfoldelse. 

 

Vi ved, at ingen kan alt, men vi ønsker os kollegaer som: 

  • VIL det gode børneliv og kan sættes børneperspektivet forrest 
  • Er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i sin relation med børnene
  • Har lyst til at bidrage i arbejdsfællesskabet og til at videreudvikle husets nye fælles kultur – og er indstillet på, vi stadig er i proces om dette. 
  • Har gode ideer til at skabe fleksible og inkluderende læringsmiljøer
  • Har mod på at reflektere over egen praksis og byde ind med faglig viden og sparring
  • Kan samarbejde og bidrage til vores gode forældresamarbejde 

Hvorfor skal du søge stillingen? 

Du bliver en del af et hus med et stærkt socialt og fagligt fællesskab. Vi er engagerede og har fokus på den pædagogiske udvikling med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. 

Vi har gode rammer, hvor vi bl.a. råder over tre legepladser og ligger tæt på S-tog og dejlige cykelruter langs volden. 

 

Derudover har vi udvalgt fem gode grunde til, at du skal blive en del af Kærdammen: 

 

  • Vi er i en spændende proces, hvor vi sammen forholder os til og udvikler kulturen i vores nye fælles hus. Som kollega, får du derfor gode muligheder for, at bringe dine gode ideer og styrker i spil. 
  • Du får dygtige og søde kollegaer, som er engagerede og som gerne søger ny viden og deltager i forsknings/-udviklingsprojekter, når de byder sig. 
  • Du får en leder, som har stor tillid til sit personale og som er inddragende og anerkendende. 
  • Din faglige udvikling vægtes højt og vi tilbyder derfor også gode muligheder for efter-/videreuddannelse afhængig af husets faglige behov og dine faglige interesser.
  • Vi er et attraktivt hus, som forældre aktivt søger. Vi har engagerede forældre, som tager del i deres børns hverdag, hvilket skaber gode forudsætninger for vores samarbejde og for børnenes trivsel og udvikling. 

 

Har vi fanget din interesse? 

Du er meget velkommen til at ringe til leder Susanne Brandt på 30 63 84 69 eller på husets telefon 43 28 23 61, hvis du vil høre mere om os og stillingen eller aftale et besøg hos os. 

 

Ansøgningsfristen er 11-6-2023

Løn - og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Vi ser gerne, at du kan tiltræde stillingen 1-7 eller 1-8

Dagtilbuddene er organisatorisk placeret i Børn-, Kultur- og Idrætsforvaltningen. Løn - og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

 

 


 

Ansøgningsfrist:

11-6-2023
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Lysedammen 42, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://brondby.career.emply.com/ad/uddannet-paedagog-til-vuggestue/oyc0f0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841463

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet