Udvikl børns sociale kompetencer som ressourcepædagog hos Skovvejens Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at være med til at udvikle et fagligt og målrettet tilbud for børn i socialt udsatte positioner?

Vi tilbyder en spændende stilling i et udviklende fællesskab, hvor vi arbejder på at skabe de bedste pædagogiske rammer for et barns sociale læring og trivsel. 

Vækker dette din pædagogiske nysgerrighed, så har vi en rigtig interessant stilling som ressourcepædagog i 37 timer/ugen pr. 1. juli 2024. 

Dine vigtigste opgaver
I BFO-tiden er der fokus på at udvikle børns sociale kompetencer gennem fælles leg, voksenstyrede aktiviteter og den mere frie leg.

I praksis betyder det, at du altid vil arbejde med og i børnegrupper eller med et barns deltagelse i lege med andre børn.

Ressourcepædagogens hovedindsats er at støtte barnets følelsesmæssige og sociale udvikling, så de på sigt skal kunne navigere socialt.

Det betyder, at det er vigtigt, at du gennem hele processen vurderer barnets behov for social støtte til deltagelse i fællesskaber med andre børn.

I undervisningen er din hovedopgave at understøtte barnets deltagelse i undervisningsmiljøet. Det kan være i klasselokalet, når der er brug for en pause eller i mindre grupper. 

Dine kompetencer

  • Du har erfaring med at arbejde specielpædagogisk, eller har uddannelse inden for denne børnegruppe
  • Du har erfaring med at skabe bæredygtige relationer til børn i udsatte positioner
  • Du tager initiativ og ved, at du er betydningsfuld for børn og for fællesskabet omkring dem
  • Du har erfaring med at skabe et trygt og bæredygtigt forældresamarbejde
  • Du har erfaring med at arbejde med mål og handleplaner
  • Du vil gerne lære nye kompetencer og udvikle din praksis i samarbejde med kolleger og ledelse.

Hos os får du

  • Mulighed for faglig udvikling af ressourcepædagogik
  • Mulighed for at kunne medskabe din egen rolle i hverdagen og i samarbejdet med lærere, pædagoger og skolens ledelse
  • En praksis, hvor vi har fokus på, hvordan vi kan støtte børns læring
  • Mulighed og rum til at sparre om det at arbejde specialpædagogisk.

Hvem er vi

  • Skovvejens Skoles ligger i dejlige omgivelser og med gode traditioner
  • Lærer- og pædagogsamarbejdet er i fokus og prioriteres.

Vi arbejder lige nu målrettet med at tydeliggøre, hvordan vi arbejder med at støtte børn til at danne fællesskaber, hvordan pædagoger bruger pædagogik i undervisningen. Hele skolen arbejder med Co-teaching.

  • Vi er placeret tæt ved offentlig transport, skov og natur. 

Vil du vide mere
Du kan kontakte BFO-leder Solveig B. Petersen på telefon 4477 2789 eller Pædagogisk leder af BFOen Peter Waldstrøm på telefon 4477 3777.

Vi opfordrer til, at du som ansøger aflægger os et besøg.

Læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er gerne 1. juli, dog senest 1. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler den 10. juni 2024.

Ansøgningsfrist: den 3. juni 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Egebjergvang, 80, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050059

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet