Udvikle og Automatisere Netværksinfrastruktur hos Statens It - Bliv En Del af Vores Stærke Team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med Full-stack udvikling og har du lyst til at være med til at automatisere og udvikle vores infrastruktur? Så er det netop dig, vi søger.

Om stillingen Statens It er en stor virksomhed, der drifter it for ministerier og styrelser. Vores kunder er forskellige med vidt forskellige it-behov. De spænder bredt lige fra bl.a. Statsministeriet til Sundhedsstyrelsen til Statens Museum for Kunst.

Den ledige stilling hører til i en stor netværksafdeling med mere end 40 højt kvalificerede medarbejdere. Afdelingen består af flere teams, og mere specifikt vil du blive en del af det stærke team inden for netværksudvikling.

Vores helt overordnede fokus er at komme i mål med automatisering og standardisering. Dit primære ansvarsområde vil være at udvikle og automatisere netværksinfrastrukturen med særlig vægt på standardisering og effektivitet. Det er derudover vigtigt, at du har lyst til at hjælpe med implementering og vedligehold af on-prem løsninger.

Du kommer også til at arbejde med udviklingen af værktøjer til netværksadministration og bidrage til fortsat udvikling og implementering af automatiserede processer. Du vil få et meget tæt samarbejde med de andre teams i afdelingen for at sikre integration til vores eksisterende værktøjer.

Om dig Du har erfaring med udvikling og automatisering inden for netværk – eller har et ønske om at lære det. Du kan have meget erfaring med udvikling eller være nyuddannet, men dit fundament er på plads. Du har kendskab til standarder inden for udvikling, idriftsættelse, og brug af REST API’er, samt er fortrolig med Python og SQL– eller er villig til at lære det. Du er kvalitetsbevidst og går op i at levere en høj standard for sikkerhed og pålidelighed.

Vigtigst er, at du har en nysgerrig og opsøgende tilgang til at identificere og løse netværksrelaterede udfordringer, og at du trives med at samarbejde på tværs af teams og teknologier.

Lyder det som noget for dig, og har du lyst til at blive en del af et team, hvor humor og samarbejde er en del af afdelingens DNA, så tøv ikke med at søge denne stilling.

Om os Afdelingen er kendetegnet ved trivsel, socialt fællesskab, diversitet og en stor vilje til at hjælpe hinanden på tværs af arbejdsområder. Der er en uformel omgangstone, og en hverdag med plads til humor og godt humør. Vi tilbyder et dynamisk miljø, spændende og udfordrende arbejdsopgaver, og din løbende kompetenceudvikling er højt prioriteret.

Vi vil sørge for, at du får en god onboarding, hvor du vil lære både eget og andre teams i organisationen at kende. Vi vil i fælleskab arbejde med at få dine kompetencer bragt bedst i spil. Med flextid, mulighed for hjemmearbejde og et mødebånd fra 10-14 er der basis for fleksible arbejdstider og ”work-life-balance”.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse til niveauet "Hemmeligt" og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil derfor i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It kan iværksætte en sikkerhedsvurdering, der foretages af politiet og PET.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, så sidder teamleder Lars Knudsen klar til at svare på +45 7231 1502.

Ansøgning Anvend følgende formuleringer: Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 1. juli 2024.

Samtaler afholdes løbende.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071393

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet