BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fælles om sundhed og livskvalitet, et højt fagligt niveau og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok, er kendetegnende for Sundheds- og Rehabiliteringscenter Hørsholm. Sundheds- og Rehabiliteringscentret udgør 22 midlertidige døgnpladser og hele det ambulante genoptræningsområde, forebyggelsesområdet samt hverdagsrehabilitering.
Vi søger en centerleder, der drømmer om et stort ledelsesansvar i en ambitiøs organisation. Du vil blive leder for både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter samt servicemedarbejdere og administrative medarbejdere. Du vil komme til at stå i spidsen for en organisation, der for nogle borgere fungerer som en overgang mellem hospitalsindlæggelse og eget hjem, og for andre borgere er et tilbud om ambulant genoptræning efter et funktionstab.
Du overtager et velfungerende center med stort fokus på tværfagligt at sikre kvalitet og fleksibilitet i de komplekse og akutte borgerforløb. Du vil være med til at præge det tværsektorielle samarbejde mellem hospital og kommune samt samarbejdet med almen praksis.
Du får også en central rolle i fortsat at styrke tværfagligheden og ledelsesfællesskabet på Sundheds- og Rehabiliteringscenter Hørsholm. Du vil varetage både den strategiske ledelse, den faglige ledelse og den administrative ledelse herunder budgetansvaret.
Sundheds- og Rehabiliteringscenter Hørsholm er en del af Center for Sundhed og Omsorg i Hørsholm Kommune, og du vil indgå i den tværgående ledergruppe samt være med til at sætte den strategiske dagsorden på det kommunale sundheds- og ældreområde.
Sundheds- og Rehabiliteringscenter Hørsholm har ansvaret for Hørsholm kommunes rehabiliteringsforløb på de midlertidige pladser, genoptrænings- og vedligeholdelsestræningstilbud indenfor både Serviceloven og Sundhedsloven, forebyggelsestilbud samt hverdagsrehabilitering. Vi er ambitiøse og vægter høj faglighed, nysgerrighed og ansvarlighed højt. Vi er samtidig en arbejdsplads der prioriterer trivsel og det at have det sjovt sammen.
Vi er en dynamisk medarbejdergruppe der ser forskellighed som en styrke og som konstant arbejder på at finde de bedste løsninger.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende job i et godt og positivt miljø, hvor dialog, respekt og nærvær danner rammerne
- Et afvekslende lederjob, hvor du har store frihedsgrader og mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen
- Samarbejde med dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere samt ressourcestærke borgere og pårørende
- Et job i en udviklingsorienteret kommune med fokus på kvalitetsarbejdet, som er beskrevet i et årshjul og med udviklingssygeplejerske til at drive processerne
- Selvstændigt budgetansvar
- Gode muligheder for deltagelse i kurser og uddannelse
- Du indgår i en velfungerende centerledergruppe, der har fokus på samarbejde og sparring.
- Du bliver en del af en faglig ambitiøs organisation
- Du bliver ansat i en lille kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling
- Du har en basisuddannelse som sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut
- Du har en relevant lederuddannelse og flere års erfaring som leder – gerne af medarbejdere i døgnvagtplan
- Du har erfaring med økonomistyring og kan overholde et budget
- Du kan bevare overblikket i en travl hverdag – også i pressede situationer
- Du har en anerkendende tilgang til både ledere, medarbejdere, borgere og pårørende.
- Du kan lede og inspirere både ledere og medarbejdere
- Du kan indgå i det strategiske samarbejde på tværs af kommunen
- Du kan begå dig i en politisk styret organisation
- Du kan genkende dig selv i Hørsholms kommunes fire ledelsesværdier: Ordentlighed, Involvering, Ambition og Udsyn
- Du er god til at sætte retning og skabe følgeskab
Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring.
Sundheds- og Rehabiliteringscentret er placeret tæt på Helsingørmotorvejen og ca. 5 min gang fra Kokkedal station.
Mere viden:
Du er velkommen til at kontakte Leder af terapeuterne Jane Sedum Larsen jasl@horsholm.dk, tlf. 20914541, afdelingsleder på de midlertidige pladser Kristina Gunnarsen, krgu@horsholm.dk , tlf.30347433, eller Sundhedschef Dorte Dahl dda@horsholm.dk, tlf.: 26375080 (efter uge 43) for yderligere information eller spørgsmål.
Derudover kan du læse om kommunens sundheds- og rehabiliteringstilbud på www.sundhed.dk og www.horsholm.dk
Ansættelsesforhold:
Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2024
Ansøgningsfrist mandag d. 13. november
Samtaler vil blive afholdt mandag d. 20. november.
Søg sådan:
Hvis du ønsker at søge stillingen, klik da på linket ’Søg stillingen’ til højre i opslaget. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade relevante dokumenter.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sundheds- og rehabiliteringsenheden, Louiselund , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926793