Underviser til erhvervsjura på EUX Business

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at undervise, og vil du være med i et stærkt undervisningsfælleskab? Så er du måske vores nye kollega.
 
Hvem er vi?
Vi er en del af NEXT Uddannelse København med adresser flere steder i Hovedstaden. Din arbejdsplads bliver primært på Ballerup Business Campus, der er beliggende i Ballerup, hvor vi har HHX, EUX, erhvervsuddannelser, efteruddannelser og 10. klasse eller sekundært på vores EUX på Københavns Medie Gymnasie på Frederiksberg. Vi har årligt ca. 700 elever og 40 lærere.
 

Vi har fokus på høj faglighed og elevtrivsel. Vi sætter vores elever i centrum og ser dem som enkeltindivider.
 

Vi har et tæt arbejdsfællesskab omkring den daglige undervisning, og vi har fokus på udvikling af faglighed og eksperimenterende undervisning. 
 
Primære arbejdsopgaver

  • undervisning i faget erhvervsjura på eux-studieåret
  • deltagelse i tværfaglige forløb i samarbejde med andre faglærere
  • bidrage til den faglige og pædagogiske udvikling af faget
Vi søger en profil, som har
  • en relevant kandidatuddannelse med minimum to års erhvervserfaring
  • pædagogikum
  • lyst til at undervise tværfagligt, projektorganiseret og it-baseret
  • interesse i at undervise unge mennesker på alle niveauer
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er en timelærerstilling svarende til 3-4 hold med i alt 9-12 lektioner om ugen.  

 
Ansættelsen sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om aflønning af timelønnet undervisning.

Vi håber, at du kan starte til skoleårsstart d. 1. august 2023.
 

Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.
 

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
 

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Glenn Egelund Christensen på tlf. 20863993 eller mail glec@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

 
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

NEXT Uddannelse København, Baltorpvej 20A, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://nextkbh.career.emply.com/ad/underviser-til-erhvervsjura-pa-eux-business/tsfk95/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837986

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet