Underviser til kontoruddannelsen i offentlig administration på NEXT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at undervise og give din viden videre til ambitiøse elever og kursister? NEXT Business søger lige nu en underviser på hovedforløbene og efteruddannelserne.
 
Hvem er vi? 
På NEXT Business arbejder vi med skolens businessuddannelser, både inden for den offentlige og private sektor. Herunder uddannelser inden for kontor, detail (salg), handel, event, ledelse, kommunikation, økonomi m.v. 
 
Vores elever og kursister er i centrum, og vi ønsker, at alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale. Vi arbejder målrettet med høj kvalitet og nærvær i undervisningen, så alle elever løfter sig fagligt. Vi har et stort fokus på at inddrage erhvervslivet i undervisningen, så undervisningen bliver praksisnær. Dagligdagen er præget af mange smil og et stærkt fællesskab, og undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden.
 

Primære opgaver
Vi søger en underviser til at varetage undervisning på kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration, men også gerne på vores andre hovedforløb samt efteruddannelseskurser. Emnerne på offentlig administration er bl.a. offentlig forvaltning, politisk styring, økonomi, kommunikation, projektledelse og ledelse. 
 
Derudover kommer du til at indgå i et konstruktivt samarbejde med kolleger og ledelse om udvikling af undervisningen, lærersamarbejdet samt elevernes/kursisternes læring og trivsel. 
 
Vi søger en profil, som

  • har en relevant uddannelse samt min. 5 års relevant erhvervserfaring fra den offentlige sektor, f.eks. en kommune eller en styrelse
  • har et højt, fagligt engagement, og lyst til at samarbejde med unge mennesker med forskellige baggrunde
  • er rummelig, stabil og en god teamspiller med gode samarbejdsevner
  • har en anerkendende tilgang til de elever, du skal undervise, og gennemslagskraft når du står over for eleverne
  • vil indgå i et udviklingsorienteret og inspirerende samarbejde med kolleger
  • har gode it-færdigheder 
Derudover forventer vi, at entusiasme, stærk faglighed og empati er fundamentale byggesten i din lærergerning. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en relevant branche, så undervisningen er tæt forbundet med virkeligheden i erhvervslivet.
 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på deltid, med ansættelse frem til 1. april 2025. Du får primær adresse på vores skole i Ballerup, men da vi har elever og kursister i Ballerup, Ishøj og på Frederiksberg, skal du være forberedt på også at undervise på de andre lokationer.
 

Ansættelse og aflønning som timelærer sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning.
 
Vi håber, at du kan starte 1. april 2024 eller hurtigst muligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingerne.

 
Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. 

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler. 

 
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mads Nielsen-Gravholt på tlf. 24614048 eller mng@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.


NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (0-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

NEXT Uddannelse København, Baltorpvej 20A, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002171

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet