Undervisere søges til specialiserede 10. klasser i Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du gerne vil være med til at give unge med diverse udfordringer nogle flere kompetencer med i rygsækken, har lyst til at hjælpe med at få dem integreret i vores ungemiljø, og synes at en helhedsorienteret tilgang til unges udvikling er lige dig, så læs videre. 
 
Vi søger lige nu to undervisere, der tilsammen skal dække undervisningen i dansk, matematik og engelsk på vores specialiserede 10. klasser i Ballerup, Talent:10 Flex.
 
Hvem er vi?
Talent:10 Flex er en del af vores almene 10. klassetilbud på vores Campus Ballerup. Vi ønsker i samarbejde med Ballerup kommune at give alle unge den bedste mulighed for at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor startede vi for et par år siden vores specialiserede 10. klasse, der er placeret sammen med, og arbejder tæt sammen med, vores almene 10. klasse. 

De unge der starter i Talent:10 har typisk forskellige diagnoser og kommer fra specialtilbud, specialrækker på en folkeskole eller lignende. Eleverne har alle brug for et år, hvor der er fokus på at lære at blive en del af et større ungemiljø samt blive klædt på til, hvad det vil sige at starte på en ungdomsuddannelse. 

 
Vores 10. klasser er fordelt på fire adresser, herunder Ishøj, Ballerup, Nørrebro og Østerbro, og du vil blive en del af vores 10. klasseafdeling, Talent:10, i Ballerup, hvor du refererer til uddannelsesleder Nanna Toft. 
 
Primære arbejdsopgaver
Som underviser i Flex-klasserne vil du blive en del af et engageret team omkring vores 10. klassetilbud i Ballerup. Vi har typisk 5-6 klasser inkl. Flex-klasserne, hvor teamet har til opgave at skabe de bedste rammer for udvikling og læring for de unge. Teamet består af lærere og pædagoger, og er delvist selvstyrende, da ledelsen har ansvaret for fire 10. klasseafdelinger. 
 

For en eller begge stillinger vil der formentlig også komme til at være timer i de almene klasser, alt efter hvordan kompetencefordelingen kommer til at se ud. 
 
Arbejdsopgaver ud over undervisning: 

  • kontaktlærerfunktion, inkl. skole/hjem samarbejdet, opfølgning på trivsel mv. 
  • co-teaching med fællesforberedelse – vi stræber efter at der i langt de fleste undervisningstimer på Flex er både en lærer og en pædagog 
  • deltagelse i studietur, OSO-projekt, brobygning, og meget mere der ligger i 10. klasse årshjulet 
  • forskellige tovholderopgaver, der uddeles i samarbejde med ledelsen og adresseteamet 
Vi søger profiler, som
  • skal være uddannet folkeskolelærer, gerne med erfaring og kompetencer inden for det specialpædagogiske felt
  • har linjefag inden for et eller flere af følgende fag: dansk, matematik og engelsk
  • skal brænde for at undervise elever, der kræver noget særligt
  • har kendskab til at arbejde med elever, der er udfordret fagligt, socialt og/eller personligt
  • skal trives med at arbejde i små selvstyrende teams, hvor alle løfter i fælles flok
Ansættelsesvilkår 
Stillingerne er begge på fuldtid og placeret med primær adresse i Ballerup. 

Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.

 
Vi håber, at du kan starte d. 1. august eller snarest muligt. 
 
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
 
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. 

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

 
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Nanna Toft på tlf. 24 66 75 28 eller mail nto@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

 
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

NEXT Uddannelse København, Baltorpvej, 20A, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049903

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet