Vagtleder til Akuttelefonen 1813

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et stærkt vagtlederteam med borgeren i fokus og er du uddannet sygeplejerske?

Så skal du søge stillingen som vagtleder på Akuttelefonen 1813 hos Region Hovedstadens Akutberedskab.

Vi har årligt kontakt med over 1,2 mio. borgere på telefonerne.

Vores vagtlederteam består på nuværende tidspunkt af ti vagtledere, der i skiftende vagter koordinerer den operative drift på Akuttelefonen 1813. Vi er i gang med at implementere Work force management og vi har fokus på effektiv callcenter-drift.

Hovedopgaven er at være leder i vagten og sikre en hensigtsmæssig fordeling og koordinering af ressourcer og opgaver, samt faglig supervision til lægerne og sygeplejerskerne på 1813.

Vagtlederne har et tæt samarbejde med vagtlederne på 1-1-2 og dispatch, ligesom der er et tæt samarbejde med den øvrige ledelse i Vagtcentralen.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, der altid sætter borgeren i fokus
  • En arbejdsplads der er førende på innovation og hvor du har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning
  • Et af regionens bedste tværfaglige miljøer, hvor vi ser tværfagligt samarbejde som den væsentligste styrke i at sikre borgerne den bedste hjælp
  • En god introduktion på 8 uger, hvor du først introduceres til opgaven som sundhedsfaglig visitator, derefter som Vagtleder
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Stor fleksibilitet i vagtplanen
Overordnede opgaver

  • Faglig sparring med læger og sygeplejersker om faglige og visitationsmæssige problemstillinger
  • Supervision af nye læger og sygeplejersker
  • I samarbejde med vores bagvagter at bidrage til løsning af borgerrelaterede problemstillinger
  • Lede driften herunder sikre hensigtsmæssig fordeling af læger og sygeplejersker ud fra kompetencer og ressourcer
  • Varetage kontakten til Akutmodtagelser, Akutklinikker, Akutteams, øvrige kommunale enheder og praktiserende læger vedr. igangværende borgerrelaterede problemstillinger
  • Varetage kontakt ved akutte driftsmæssige problemstillinger sammen med vagtleder for AMK- Vagtcentralen
  • Generelt sikre at al in- og ekstern kommunikation fremmer samarbejde
  • Medvirke til løsning af akutte tværfaglige problemstillinger
  • Prioritere fordelingen af de tilstedeværende ressourcer ved spidsbelastning mellem hhv. sygetransport/ambulance dispatch og 112/1813 i samråd med vagtleder og vagthavende AMK-læge på 112
  • Afdække behov for og evt. iværksætte psykologisk defusing/krisestøtte
  • Være opdateret på visitationsretningslinjer, instrukser og vejledninger
  • Orientere ledere og øvrige relevante medarbejdere om hændelser af særlig opmærksomhedskarakter fx via SMS, på mail eller ved direkte telefonisk kontakt
  • Deltage i udviklingen af nye arbejdsområder i forhold til 1813
Vagtlederteamet deltager på skift i kerneopgaven med at besvare opkald fra borgerne, da det er vigtigt også at kunne varetage kerneopgaven på 1813.

Din profil

Du er uddannet sygeplejerske og har ledelsesinteresse og gerne specifik ledelseserfaring som team- eller vagtleder.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse på operationelt niveau, f.eks. med triagering af patienter, visitation eller tværfagligt - og tværsektorielt samarbejde. Hvis du har erfaring fra et callcenter og kendskab til arbejdet med KPI’er, så er det et plus.

Du kan arbejde under pres og er god til at skabe engagement og motivere læger og sygeplejersker - også når der er travlt.

Du kan holde hovedet koldt og sætter en ære i at være en god rollemodel.

Som vores daglige kontakt til nærmeste samarbejdspartnere har du en inviterende og problemløsende tilgang, og du formår at skabe sammenhæng og forståelse for den samlede opgave til gavn for borgerne i Region Hovedstaden.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 28-30 timer ugentligt med skiftende vagter og minimum hver 3. weekend. Vi forventer fleksibilitet i forhold til arbejdsplanlægning, da Vagtledergruppen er selvdækkende.

Dit arbejdssted vil være i Ballerup.

Vi har fokus på åbenhed og ytringsfrihed, hvor der er plads til alle og ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle, med de rette kompetencer, til at søge stillingen.

Praktiske oplysninger
Akutberedskabet har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads.

Du vil som ansat i Akutberedskabet skulle bære funktionstøj, når du befinder dig i vores operative områder, som er vagtcentralen (1813, 1-1-2, Akut-og planlagt disponering) samt i Ambulance. De ansatte i ambulancen bærer uniform. Vi har indført funktionstøjet som del af vores indsatser med at styrke sikkerheden og genkendeligheden i Akutberedskabet, som ud over funktionstøj bl.a. også omfatter sikkerhedssnore.

Ansøgningsfrist

Upload din ansøgning, CV og relevante dokumenter senest 11. januar 2024.

Vi afholder samtaler 19. januar 2024

Yderligere information

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Pia Raahauge på telefon 29 27 45 53 eller afdelingsleder 1813 Berit Juhl Schau på 24 21 85 42.

Har du lyst til at se vores arbejdsplads, er du meget velkommen på besøg.

Yderligere oplysninger om 1813 og Akutberedskabet kan findes på https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/akutberedskabet/Sider/default.aspx





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (28-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964670

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet