Vi søger en ny kollega til Søværnet, der har interesse for ildledelse og missiler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det din helt store interesse at arbejde med missil- og ildledelsessystemer?

Vil du være del af et dygtigt hold, der arbejder med anskaffelse, implementering og drift af Forsvarets maritime missil- og ildledelsessystemer samt materielkapaciteter generelt?

Så er det dig vi mangler!

Om os

Vi er Kapacitetscenter Maritime missilsystemer, som er en sektion, der hører under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses Maritime Division.

Sektionen består af en sektionschef og 12 medarbejdere med varierende anciennitet, uddannelse og alder. Vi er præget af en høj faglig stolthed, en uformel omgangstone og et godt samarbejde.

Vi er ansvarlig for drift og projektering af maritime missilsystemer, herunder ildledelsessystemer samt en række relaterede systemer.

Det er afgørende for Forsvarets brugere, at systemerne fungerer under fred, krise og krig, hvorfor personligt ansvar for de enkelte systemer tillægges stor vægt i dagligdagen og i sektionens arbejde. Vi favner anskaffelser, innovation og drift, og vi vil sikre at Søværnets missilsystemer er de bedste og til gavn for Søværnets kapaciteter.

Om stillingen

Der er tale om en stilling som teknisk sagsbehandler inden for ildledelse/radarteknik.

Du kommer til at arbejde med anskaffelse, innovation og drift og vil indgå i et team, hvor der vil være sparring og støtte på tværs af sektionens ansvarsområde.

Alt efter dine kvalifikationer vil du få tildelt specifikke områder, som vil blive dit ansvar. Her vil du blandt andet, skulle indgå i dialog med både industrien, brugerne og FMI’s støttestruktur både i relation til den daglige drift, men også i forbindelse med anskaffelser - hvorfor både teknisk forståelse, forståelse af markedet, og forståelse af ”Compliance” i anskaffelser og kontrakter er vigtigt.

Det vil i forbindelse med anskaffelser også være dit ansvar, at dine systemer lever op til standard i forhold til bestemmelser og retningslinjer på området.

I den daglige drift af udstyret, vil du indgå i dialog med Forsvarets teknikere fra Forsvarets værksteder og ombord i Søværnets skibe. Her vil du både skulle vurdere hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre en høj driftssikkerhed, samt muligheder for opgraderinger, der bidrager til, at brugerne hele tiden har optimale systemer stillet til rådighed.

Den daglige sagsbehandling vedrørende systemerne afføder en involvering i Forsvarets øvrige styrelser, stabe, brugerne samt leverandører og partnere i ind- og udland. Så en hverdag i Kapacitetscenter VMI er varieret med kontorarbejde i Ballerup, mødeaktiviteter i ind- og udland, samt arbejde ombord i Søværnets skibe og ved Flådestationerne.

Om dig

Din uddannelsesmæssige og faglige baggrund kan være fra flere retninger. Det kunne være en baggrund som ingeniør, officer med operativ eller våbenteknisk baggrund. Det kunne også være en teknisk baggrund på et andet niveau, så længe den understøtter arbejdsområdet maritim ildledelse og/eller missilsystemer.

Du er udadvendt og imødekommende. Der lægges vægt på at du er god til at kommunikere mundtligt samt skriftligt på både dansk og engelsk.

Du er nysgerrig, analytisk i din tilgang og du kan overskue fagligt komplekse problemstillinger.

Du er fleksibel og er indstillet på en omskiftelig hverdag.

Du trives med udfordringer og har lyst til at dygtiggøre dig inden for fagområdet.

Du udviser initiativ og handlekraft.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op civil såvel som militært.

Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, vil der være mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Dit faste arbejdssted vil være i Ballerup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Carsten Rye Jensen på telefon 2380 9391 eller mail FMI-MA-CHVMI@mil.dk eller orlogskaptajn Peter Korfits Frank på telefon 5148 0689 eller mail FMI-MA-VMI02@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2024 og samtaler forventes afholdt løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede nu.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

For at kunne komme i betragtning bedes vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977776

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet