Vikar til leg, læring og sjov hos Børnehuset Ved Skoven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliver du helt glad i låget af et arbejde, hvor du kan synge, lege og bevæge dig både ude og inde hele dagen? Så vil vi gerne byde dig hjerteligt velkommen her hos os i vores fantastiske daginstitution Børnehuset Ved Skoven.

Vi elsker voksne, der tør kravle, hoppe, danse, synge og en masse andet sjov og ballade, men samtidig har vi også brug for en voksen, der kan kramme, hygge og være nærværende. 

Dine vigtigste opgaver
Vi søger en tilkaldevikar, som:

  • Kan indgå i leg og aktivitet med børnene
  • Er nærværende over for børnene 
  • Ikke er bange for at tage fat om praktiske opgaver
  • Har lyst til at være ude i alt slags vejr 
  • Er glad og imødekommende.

Dine kompetencer
Har du et godt humør, har let til latter, synger du med eget næb og tager du gerne en grimasse på, der kan passe? Vil du sammen med dygtige pædagoger, som brænder for faget, være med til at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for vores mindste børnegrupper, så er det jo lige præcis dig, vi mangler.

Det får du hos os
Som tilkaldevikar i vores børnehus Børnehuset Ved Skoven vil du blive en del af en hverdag, som er præget af et supergodt humør, mange faglige refleksioner, masser af leg og opmærksomhed på sociale relationer. Vi har især fokus på børnenes spor og vores læringsmiljøer.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor fællesskaber, leg og trivsel er i fokus
  • Vores pædagogiske arbejde er kendetegnet ved at være målrettet og struktureret, så alle børns trivsel, udvikling og læring understøttes bedst muligt
  • En optagethed af at tilrettelægge alsidige og kreative læringsmiljøer, der understøtter barnets trivsel og udvikling
  • En aktiv og engageret personalegruppe, der er optaget af et godt samarbejde
  • En stærk social personalegruppe både privat og i børnehuset
  • Et hus med plads til højt humør og skæve indfald.

Hvem er vi
Børnehuset Ved Skoven er et dynamisk børnehus, beliggende i et hyggeligt landsbylignede område med mange interessante udeområder, legepladser og kun et stenkast fra Hareskoven. Vi bruger ofte vores nærmiljø, men hvis vi vil lidt længere, springer vi gerne på vores to ladcykler, som vi bruger til at komme ud i det danske land.

Børnehuset Ved Skoven er normeret til 40 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Fordelt på fire grupper i vuggestuen og tre grupper i børnehaven. 

Vi lægger stor vægt på vores faste traditioner i børnehuset. Traditioner som afspejler årstiderne. Men også de traditioner som der er omkring højtider.  Vi arbejder med bæredygtighed, som til dels afspejler sig i vores tilgang til skralde sortering, regnvands indsamling, høj økologi procent. Derudover har vi egen nyttehave og et 18km2 drivhus på vores legeplads.

Distrikt Skovvejen er beliggende et dejligt naturområde tæt på Skoven. I distriktet er der fire børnehuse, hvoraf Børnehuset Ved Skoven er det ene. De øvrige hedder Nord- og Sydpolen, Børnehuset Lundegården og Børnehuset Valhalla. Der er ca. 90 medarbejdere og ca. 400 børn. 

Hvert børnehus har en pædagogisk leder tæt på kerneopgaven. Derudover er der en distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere, varetager at lede distriktet.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Nicolai Bonde Hansen på telefon 2522 8075.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Du kan læse mere om stillingsbeskrivelserne på dagtilbudsområdet 0-5 år her. 

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt. 

Ansøgningsfrist: den 29. august 2024

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Egebjergvang, 72, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098158

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet