Vil du have indflydelse og samarbejde med skøre kolleger?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sygeplejerske, så tjek denne stilling ud - Vi lover, at du får gode faglige og sociale oplevelser hos os!

Du bliver en del af et team, hvor vi skiller os ud og er stolte af det – selvom nogen nok vil sige, at vi er skøre. Vi vægter sociale relationer højt og er aldrig blege for fest og ballade i afsnittet. Til den ugentlig hockey kamp går vi all in, og der rig mulighed for en god oplevelse og mange faglige observationer, når kampen er på sit højeste.

afsnit 1, Psykiatrisk Center Ballerup, får du et arbejde, hvor du kan møde alle typer patienter og forløb, og hvor du bliver en del af en tæt medarbejdergruppe med en solid og erfaren kerne.

Vores team er præget af diversitet, og vi har fx en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Vi vægter forskellighed og interesser højt og bruger det som et aktiv i behandlingen.


Vores tilbud til dig

  • Vi er fleksible og prioriterer at lave et vagtrul, der passer dig.
  • Du bliver en del af et team med høj faglighed og erfaring, der gerne lærer fra sig, prioriterer sikkerhed, og som vil hinanden. Vi er omsorgsfulde og opmærksomme, har humor med på arbejde - og nårh ja… vi er vist lidt for glade for kage.
  • Du har stor indflydelse og et medansvar på udviklingen af sygeplejen.
  • Du kommer på grunduddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT).
Din hverdag og faglige muligheder

Døgnafsnit 1 er et intensivt afsnit med plads til 16 indlagte, hvoraf to er akutte pladser.

Din kerneopgave bliver at identificere, analysere, planlægge, udføre, justere og vurdere sygeplejen til patienter med komplekse sygeplejebehov. Mere præcist har du et medansvar for patienternes pleje og behandling, hvor du som sygeplejerske bidrager til udredningen og har en særlig opgave i at koordinere og uddelegere de opgaver, der måtte være i forbindelse med behandlingsforløbet.

Vi er et afsnit, der har et stort fokus på aktiviteter, og i den forbindelse får du rig mulighed for at bringe dine egne interesser i spil.

Størstedelen af patienterne er unge mænd, derfor er der i afsnittet også et særligt fokus på sport. Ligeledes har vi både bordfodboldbord og gamer-rum.

Vi værner om vores arbejdsmiljø, hvor der er plads til sparring, fagliguenighed og en tryg normering.

Vi bor i nye gode omgivelser, hvor patienterne giver udtryk for, at de fysiske rammer er gode med bl.a. enestuer, aktivitetsrum og afdelingens egen sportshal.


Vores forventninger til dig

Du er en erfaren dansk autoriseret sygeplejerske med lyst til at udvikle dig fagligt og personligt inden for psykiatrien.

Du ønsker at bidrage til vores fortsatte gode arbejdsmiljø, dine samarbejdsevner er gode, og du er interesseret i at indgå i et tværfagligt team, der er præget af respekt for hinandens kompetencer.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er i blandede vagter med arbejde hver 2. eller 3. weekend i henholdsvis 8 eller 12 timers vagter. Tiltrædelse efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.


Er du vores nye kollega?

Så søg via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 3. marts 2024. Du bedes uploade CV og relevant dokumentation for din uddannelse sammen med din ansøgning.

Vil du høre mere om stillingen eller komme på besøg i afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ditte Fogh Khalid på telefon 38 64 50 01 eller mail ditte.fogh.khalid@regionh.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig og indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på www.psykiatri-ballerup.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på: "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992085

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet