Vuggestuepædagog med kærlighed til faget til Børnehuset ved Skoven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliver du helt glad i låget af et arbejde, hvor du kan synge, lege og bevæge dig både ude og inde hele dagen? Så vil vi gerne byde dig hjerteligt velkommen her hos os i vores fantastiske daginstitution Børnehuset ved Skoven.

Vi elsker voksne, der tør kravle, hoppe, danse, synge og en masse andet sjov og ballade, men samtidig har vi også brug for en voksen, der kan kramme, hygge og være nærværende. Har du et godt humør, har let til latter, synger du med eget næb og tager du gerne en grimasse på, der kan passe? Er du samtidig en dygtig pædagog, som brænder for faget, og trives i at være med til at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for vores mindste børnegrupper, så er det jo lige præcis dig, vi mangler.

Dine vigtigste opgaver
Vi arbejder altid med de pædagogiske læreplaner, og især med henblik på at inddrage børneperspektivet. Vi er optaget af legens betydning for børns udvikling og vi arbejder med børnenes deltagelsesmuligheder i disse.

Vores hverdag er præget af faste pædagogiske rutiner, hvilket skaber genkendelighed i hverdagen for vuggestuebørnene. De pædagogiske aktiviteter, som vi planlægger, er fleksible og udformet med afsæt i børnegruppens behov, trivsel og udvikling. I hverdagen er det vigtigt at være fleksibel og spontan og derigennem sætte lege og pædagogiske aktiviteter i gang på kort tid.               

Dine kompetencer
Vi mangler lige præcis dig, der kan bidrage med en høj faglig indsats i et dejligt humørfyldt og ikke mindst lærerigt fællesskab. Du skal være helt frisk på at arbejde med hele tiden at udvikle din pædagogiske praksis i et dynamisk, hyggeligt børnehus med fart på.

Vi søger en pædagog, som:

  • Har en omsorgsfuld og nærværende tilgang til børnene
  • Brænder for arbejdet med børn i alderen 0-3 år
  • Har gode samarbejdsevner, er struktureret, har overblik (også i en travl hverdag) og formår at bevare roen
  • Har en imødekommende og positiv tilgang til forældrene
  • Er ansvarsfuld og har mod på at gå ind på lige fod med sine kolleger
  • Kan se muligheder i at arbejde med alsidige dynamiske læringsmiljøer og rum, samt kan bidrage til den kreative tankegang omkring dette
  • Er optaget af formålet med den pædagogiske praksis i hverdagsrutinerne 
  • Kan indgå i forskellige lege med børnegruppen, bidrage til børns legekompetence og være med til at understøtte inkluderende læringsmiljøer
  • Kan sætte pædagogiske aktiviteter i gang på tværs af vuggestuegrupperne, samt på tværs af vuggestuen og børnehaven
  • Har mod på at hjælpe til på tværs af stuerne
  •  Er kreativt tænkende og nyder udelivet i alt slags vejr
  • Er undrende, smilende og udadvendt
  • Har lyst til at være en del af et socialt fællesskab.

Det får du hos os
Som pædagog i vores vuggestueafdeling i Børnehuset Ved Skoven vil du blive en del af en hverdag, som er præget af et supergodt humør, mange faglige refleksioner, masser af leg og opmærksomhed på sociale relationer. Vi har især fokus på børnenes spor og vores læringsmiljøer.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor fællesskaber, leg og trivsel er i fokus
  • Vores pædagogiske arbejde er kendetegnet ved at være målrettet og struktureret, så alle børns trivsel, udvikling og læring understøttes bedst muligt
  • En optagethed af at tilrettelægge alsidige og kreative læringsmiljøer, der understøtter barnets trivsel og udvikling
  • Meningsfuld dokumentation, hvor barnets spor er i fokus
  • Analyser og refleksioner i og over det pædagogiske arbejde har en væsentlig betydning
  • Vi er optaget af at være en spændende og faglig udfordrende arbejdsplads, som lægger vægt på at udvikle kvaliteten i børnehusets pædagogik
  • En aktiv og engageret personalegruppe, der er optaget af et godt samarbejde
  • Et velfungerende forældresamarbejde med en tilfreds forældregruppe, som vi værner om
  • Et personale som sammen undrer sig over daglig praksis og faglighed.
  • En stærk social personalegruppe både privat og i børnehuset
  • Et hus med plads til højt humør og skæve indfald.

Hvem er vi
Børnehuset ved Skoven er et dynamisk børnehus, beliggende i et hyggeligt landsbylignede område med mange interessante udeområder, legepladser og kun et stenkast fra Hareskoven. Vi bruger ofte vores nærmiljø, men hvis vi vil lidt længere, springer vi gerne på vores to ladcykler, som vi bruger til at komme ud i det danske land.

Vi lægger stor vægt på vores faste traditioner i børnehuset. Traditioner som afspejler årstiderne. Men også de traditioner som der er omkring højtider.  Vi arbejder med bæredygtighed, som til dels afspejler sig i vores tilgang til affaldssortering, regnvandsindsamling, og høj økologiprocent. Derudover har vi egen nyttehave og et 18km2 drivhus på vores legeplads.

Distrikt Skovvejen er beliggende et dejligt naturområde tæt på Skoven. I distriktet er der fire børnehuse, hvoraf Børnehuset ved Skoven er det ene. De øvrige hedder Nord- og Sydpolen, Børnehuset Lundegården og Børnehuset Valhalla. Der er ca. 90 medarbejdere og ca. 400 børn. Hvert Børnehus har en pædagogisk leder tæt på kerneopgaven. Derudover er der en distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at lede distriktet.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Nicolai Bonde Hansen på telefon 2522 8075.

Du kan læse mere om stillinger i dagtilbud 0-5 år ved at klikke her

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato er hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: den 12. oktober 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Egebjergvang, 72, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915947

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet