Mestrer du håndtering og analyse af data? Og kender du tilmed Grok, SQL og Lucene og er erfaren i ElasticSearch, Kibana og Logstash, så kunne det være lige dig, vi søger.
Har du praktisk erfaring med at læse og parse logfiler, og trives du i en dagligdag med tæt kundekontakt? Så er det måske dig, vi søger til din næste udfordring!
Om stillingen Din hverdag vil være præget af tæt kontakt med vores kunder, som er 25 ministerier og deres 45.000 brugere. Kundekontakt er en væsentlig del af jobbet, og du skal trives med at være opsøgende, koordinere møder og følge op på projekter. Vores kunders behov for logopsamling varierer, så du skal kunne navigere i en omskiftelig hverdag, hvor opgaverne sjældent er ens.
Vores team hedder Centrale Kundelogs (CKL). Det er vores fokus at sikre, at de statslige myndigheder opfylder de tekniske minimumskrav for logning. Vi har netop gjort CKL til en selvstændig service, derfor er vi i gang med at opbygge teamet og har en masse spændende opgaver på tapetet. Du får dermed en central rolle i videreudviklingen af CKL. Det er derfor, vi nu søger to nye kollegaer, der kan være med til at sikre stabil drift, vedligeholde og kvalitetssikre servicen.
CKL er en service, der går på tværs af Statens It, og du vil få mange samarbejdspartnere, både internt og eksternt.
Som en del af teamet får du en central rolle i driften og vedligeholdelsen af CKL, herunder skal du medvirke til:
- Drift og vedligeholdelse af setup i ElasticSearch, Logstash og Kibana.
- Parsing og formatering af logfiler.
- Opsætning af kundespecifikke setups i Kibana, herunder spaces, roller, role mapping, indices og watchers.
- Facilitere kundemøder og interne møder vedrørende CKL-oprettelser og -tilretninger.
- Dokumentation af kundeløsninger og infrastruktur.
- Erfaring med ElasticSearch, Kibana og Logstash (eller lignende teknologier). Certificeringer i disse systemer er en klar fordel.
- En solid forståelse af it-infrastruktur og evnen til at løse komplekse tekniske problemstillinger.
- Praktisk erfaring med logopsamling, datahåndtering og systemadministration.
- En struktureret og systematisk tilgang til arbejdet med fokus på dokumentation og proaktivitet.
Er du klar til at tage ansvar for en central service i en dynamisk og spændende organisation? Så vil vi gerne høre fra dig!
Om os Du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med ca. 15 dygtige kollegaer med forskellige baggrunde og specialer. Vi har en uformel omgangstone og en stærk holdånd, hvor vi arbejder tæt sammen for at løse opgaverne. Hos os er der plads til fleksibilitet, og vi respekterer den enkelte.
Du vil få mulighed for at:
- Spille en central rolle i CKL med fokus på drift og vedligeholdelse af høj kvalitet.
- Faglig udvikling, efteruddannelse og certificeringer.
- Blive en del af et dedikeret og samarbejdsorienteret team med fokus på videndeling.
- Få mulighed for fleksible arbejdstider og god balance mellem arbejde og fritid.
Statens It er en styrelse under Finansministeriets koncern med ca. 600 medarbejdere, som leverer it-services til 25 ministerområder og deres 45.000 brugere. Vi arbejder med at sikre effektiv it-understøttelse og høj, ensartet it-service på tværs af staten. Statens It har hovedkontor i Ballerup, og du vil primært arbejde her. Vi har også satellitkontorer i Aarhus og Sønderborg.
Læs mere om Statens It og vores arbejde på Statens It.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Du er velkommen til at kontakte din potentielt kommende kollega Kristian Hansen på tlf.: +45 2286 5559 / mail: kristian.hansen@statens-it.dk eller teamleder Khanh Larsen på tlf.: 7231 1291 / mail: khanh.lan.tran.larsen@statens-it.dk
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 4. maj 2025.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2a20e405-e8c7-4453-ac56-c5b7bead1301