Erfaren compliancekonsulent søges til samfundskritiske opgaver hos Forsvarsministeriet

dato

Vil du bruge din erfaring til at styrke god forvaltning i en organisation, der arbejder for Danmarks sikkerhed? Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) får du mulighed for at arbejde med komplekse og samfundskritiske complianceopgaver i et stærkt fagligt miljø. Vi søger en erfaren konsulent, der kan bidrage til at sikre, at FMI og Forsvaret er rustet til både nutidige og fremtidige udfordringer.

Om os
FMI anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT for hele Forsvaret. Vores arbejde spænder fra milliardindkøb til drift og forvaltning af systemer og processer, som understøtter daglig drift og sikkerhed. Det betyder, at vores beslutninger og prioriteringer ikke blot har økonomisk betydning, men også direkte indflydelse på Danmarks evne til at løse nationale og internationale opgaver.

Det stiller høje krav til gennemsigtighed, dokumentation og compliance, og det er her, du kommer ind i billedet. Som en del af vores tværgående compliancefunktion vil du være med til at sikre, at organisationens beslutninger lever op til gældende regler og principper for god offentlig forvaltning. Du får samtidig en aktiv rolle i at udvikle processer og løsninger, der understøtter en robust og tillidsvækkende organisation. Dit arbejde bidrager til, at borgere, politikere og samarbejdspartnere fortsat har tillid til forvaltningen af Forsvarets ressourcer.

Du bliver en del af Compliance- og Risikosektionen i Ressourcedivisionen - en sektion med høj faglighed, kollegial opbakning og en åben kultur. Vi arbejder på tværs af på tværs af organisationen med rådgivning, governance, risikostyring, revisionsopfølgning, whistleblowerordning, udvikling af værktøjer og best practice.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt miljø med fokus på videndeling, sparring og løbende udvikling.
  • Fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde og et arbejdsmiljø med balance mellem arbejde og fritid.
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse, så du kan styrke dine kompetencer og udvikle dig fagligt.
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og tillid går hånd i hånd, og hvor du får mulighed for at være en medskaber af fremtidens compliancearbejde i FMI.
Om stillingen
Som compliancekonsulent får du en alsidig rolle med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger og forretningen. Dine opgaver vil blandt andet omfatte, at:

  • fungere som sparringspartner og rådgiver for forretnings- og forvaltningsansvarlige
  • bidrage med krav og udvikling af forvaltningspraksis, når risici eller afvigelser gør det hensigtsmæssigt
  • omsætte regler og bestemmelser til konkrete løsninger, der kan implementeres i praksis
  • deltage i projekter og udviklingsinitiativer, hvor compliance og governance sikrer gode resultater
  • følge op på revisionsanbefalinger og sikre, at nødvendige tiltag gennemføres rettidigt
  • tage del i at administrere whistleblowerordningen, herunder håndtere sager
  • bidrage til arbejdet med FMI’s samlede compliance- og risikobillede.
Stillingen kræver både analytisk fordybelse og evnen til at være tæt på driften og i dialog med mange forskellige aktører. Du vil i perioder håndtere korte deadlines og komplekse problemstillinger, hvor der er behov for at kombinere faglighed med pragmatiske løsninger. Samtidig får du mulighed for at bidrage til langsigtede initiativer, der sætter retningen for complianceområdet i FMI i de kommende år.

Om dig
Vi søger en erfaren profil, som kan bringe sin viden i spil i en organisation med stor samfundsmæssig betydning. Vi forestiller os, at du:

  • har solid erfaring med compliance, risikostyring, revision eller forvaltning – fra en større organisation, den offentlige sektor eller konsulentbranchen
  • har evnen til at skabe overblik og se sammenhænge i komplekse problemstillinger
  • kan omsætte regelsæt til løsninger, der kan implementeres i praksis
  • er en dygtig kommunikator, der kan formidle komplekse problemstillinger klart og præcist
  • kan balancere rollen som både rådgiver og kravstiller og trives med at udfordre, når det er nødvendigt
  • arbejder struktureret og med fokus på helheden, også når opgaverne spænder bredt.
Det er en fordel, hvis du har juridisk baggrund eller indsigt i lovgivning, men det er ikke et krav. Vi ønsker at styrke bredden i sektionen, og erfaring fra andre komplekse forvaltningsområder, f.eks. indkøbsorganisationer, store materielanskaffelser, projektstyring eller erfaringer med besvigelser, vil også være et værdifuldt bidrag til teamet.

Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef CIR Ask Ransdal Haugegaard på telefon 29323110.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32665818.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Hvis du efter 1. samtale inviteres til en 2. samtale, vil der til denne samtale være en praksisnær case.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/823e2d80-3b94-4376-8272-f9c5814121be

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet