Jurist med speciale i lejeret søges til Ballerup Kommune's husleje- og beboerklagenævn

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig og engageret jurist med interesse for lejeret, der kan varetage sekretariatsbetjeningen af Husleje- og Beboerklagenævnene for Ballerup og Furesø Kommuner, og være en del af Juridisk Kontor i Ballerup Kommune, hvor vi bistår med en række forskellige juridiske spørgsmål. 

Dine vigtigste opgaver
Som sekretær for Husleje- og Beboer-klagenævnene for Ballerup og Furesø Kommune vil du skulle forberede sager for nævnene.

Du tilrettelægger og deltager i nævnsmøderne og ved besigtigelser og varetager alle opgaverne forbundet med sekretariatsbetjeningen. Du vil skulle bruge størstedelen af din tid på sekretariatsbetjeningen af nævnene. Dette sker i tæt samarbejde med formanden for de to nævn.

Sekretariatsbetjeningen af nævnene for begge kommuner er aktuelt samlet i Ballerup Kommune, men der kan være mulighed for, at funktionen rykkes til Furesø Kommune i fremtiden.

Opgaverne består blandt andet af:

  • Telefonisk rådgivning af borgere i forhold til indbringelse af sager i nævnene
  • Oprettelse af indkomne sager i kommunens journalsystem (SBSYS)
  • Grundig sagsbehandling af indkomne sager (høring af parter, indhentelse af oplysninger)
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger til nævnene, med angivelse af indstilling til sagens afgørelse
  • Deltagelse i besigtigelser af lejemål
  • Deltage og tage referat fra nævnsmøder
  • Udarbejdelse af afgørelser på baggrund af de i nævnene trufne beslutninger. 

Du bliver samtidig en del af jura-teamet, hvor vi er tre jurister og en studentermedhjælper, der sidder i Politisk Sekretariat på rådhuset som en del af Center for Politik og Organisation.  Ud over opgaverne i nævnene, forventes du også at indgå i teamets øvrige opgaveportefølje, hvor vi bistår organisationen med generel juridisk rådgivning. 

Dine kompetencer
Du er jurist og har enten erfaring med lejelovgivningen for boliglejemål, eller du har interesse for lejeret, eksempelvis fra kursusfag. Hvis du har erfaring fra Husleje- eller Beboerklagenævn eller andre tvistenævn, vil det være en fordel. 

Men det vigtigste er, at du:

  • Er en habil sagsbehandler, der kan formulere gode, letforståelige sagsfremstillinger og afgørelser
  • Kan arbejde selvstændigt, da du som udgangspunkt selv har ansvaret for sekretariatet i tæt samarbejde med nævnenes formand
  • Er struktureret og god til at planlægge arbejdsgange og møder og til at rådgive og tale med lejere og udlejere
  • Sætter en ære i at levere gennemarbejdede sager og gå i dybden med lejelovgivningen. 

Det får du hos os
Vi lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø og høj grad af fleksibilitet. Som ansat i vores center vil du opleve at der er gode udviklingsmuligheder, frihed til at planlægge og tilrettelægge arbejdet og mulighed for at arbejde hjemmefra, når det er foreneligt med kerneopgaven. 

Hvem er vi
Du kan læse mere om Huslejenævnet og Beboerklagenævnet på Ballerup Kommunes hjemmeside: ballerup.dk/borger/bolig-vand-varme/lejebolig/boligklager

I Politisk Sekretariat er vi godt 25 medarbejdere, der er fordelt på i alt fem teams – hhv. Jura, Sekretariatet, Erhverv, konsulentteamet og Kommunikation.

Fælles for os alle i afsnittet er, at vi i det daglige arbejder med at understøtte det politiske niveau og direktionen og med at udmønte Ballerup Kommunes Vision 2029 samt en række strategiske indsatsområder. 

Vi har et bredt samarbejde med kolleger på tværs af hele administrationen, med virksomheder i kommunen og vi har daglig kontakt med borgmesteren, kommunalpolitikerne og direktionen. Som medarbejder i Politisk Sekretariat skal man mestre at samarbejde på tværs af kommunens fagområder, kunne navigere gnidningsfrit i organisationens mange niveauer og samtidig være i stand til at have blik for helheden. 

Center for Politik og Organisation har i alt ca. 85 medarbejdere og består af fire afsnit: Digitalisering, Politisk Sekretariat, Stadsarkivet samt HR og Organisationsudvikling. 

Centerets kerneopgave er at skabe værdi for vores borgere og virksomheder ved at understøtte vores organisation og politikere. For at lykkes med det, skal vi både understøtte organisationen, udvikle nye løsninger og bidrage til at sætte retningen for organisationen. 

Fire principper fra ledelsesgrundlaget er afsættet for løsningen af centrets kerneopgave:

  • Vores stabile drift er fundamentet
  • Vi skaber bedre effekter
  • Vi udvikler velfærden sammen med andre
  • Vores organisation er robust. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Mick Fürst Nielsen på telefon 41750279 eller Mathilde Augusta Villadsen på telefon 20691390.

Du kan også læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2024 eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der er på sigt mulighed for deltid, hvis du ønsker det.  

Vi forventer at holde samtaler den 21. og 22. november 2024. 

Ansøgningsfrist: den 17. november 2024. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141848

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet