Forretningsområdechef for Maritime Platforme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen som Forretningsområdechef for Maritime Platforme bliver ledig og skal genbesættes med en erfaren og struktureret foregangsmand med godt overblik. Ansøger skal have gode ledelsesevner og -erfaring, have stor viden om Søværnets skibe og fartøjer, have kendskab til forretningsgangene i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), samt have kompetencer inden for maritim teknologi.

Om os

FMI Maritime Division (KAMA) har hovedkontor i Ballerup og er overordnet systemsansvarlig for alle Forsvarets skibe og fartøjer, maritime systemer, samt maritimt materiel. Forretningsområdechef for Maritime Platforme (CHP), der organisatorisk er placeret direkte under Chefen for Den Maritime Division (CH KAMA), har det overordnede ansvar for drift og vedligeholdelse af Forsvarets skibe og fartøjer, anskaffelse af maritimt materiel og for mindre fartøjsanskaffelser.

I Platformsafdelingen er der seks kapacitetsmanagers og en sektionschef med separate ansvarsområder, der samlet løser anskaffelses-, drift- og vedligeholdelsesopgaverne for alle Forsvarets skibe og fartøjer. I forhold til skibe og fartøjer er der 12 skibsinspektører fordelt på to rederkontorer på hhv. Flådestation Frederikshavn og Flådestation Korsør, som står for den praktiske gennemførelse af vedligeholdelsen, og således bidrager til forretningsområdets opgaveløsning. Herudover kan du trække på KAMA og FMI interne medarbejdere.

Vi er således et relativt lille, men stærkt hold. Du kan derfor forvente en udfordrende hverdag i et dynamisk miljø med en fri og uformel omgangstone, hvor faglighed, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel hverdag med respekt for den enkeltes kompetencer, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge opgaver og arbejdsrutiner.

Om stillingen

Opgaverne for Forretningsområdechef for Maritime Platforme er mangeartet, og de favner ledelsesmæssige, tekniske, økonomiske, kommercielle og juridiske aspekter. Dette er ganske omfattende opgaver, og dagligdagen er derfor både varieret og travl.

Som forretningsområdechef bliver du ansvarlig for ledelse af den tekniske drift og vedligehold af Forsvarets skibe og fartøjer som operative kapaciteter i hele deres levetid. Dette skal sikre høj operativ rådighedsgrad og ske på den mest omkostningseffektive måde. Det overordnede ansvar for at skibe, fartøjer og materiel er til stede i nødvendig og tilstrækkelig mængde med den rigtige funktionalitet og ydeevne, bliver dit.

Herudover bliver du ansvarlig for en række værnsfælles genforsyningsområder, som favner bredt.

Om dig

Det væsentligste kriterium for at kunne bestride stillingen på tilfredsstillende vis er, at du som chef er proaktiv, struktureret og fleksibel, og at du trives godt med mange og samtidige opgaver. Du skal kunne prioritere mellem opgaverne, men samtidig være god til at fokusere på de væsentligste forhold og skabe resultater. Eksempelvis skal du i pressede situationer kunne stille dig tilfreds med en 80%-løsning, når tiden ikke tillader en 100%-løsning.

Herudover forventer vi, at du er god til at kommunikere og kan arbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellig baggrund. Du skal også besidde en god dømmekraft i det store perspektiv og have gennemslagskraft i din kommunikation. Du skal kunne formulere dig på skrift og i tale, såvel på dansk som på engelsk.

Vi forestiller os derfor, at du enten er erfaren skibsingeniør med ledelseserfaring (overingeniør), samt stor indsigt i Forsvarets materieldrift eller erfaren teknisk søofficer med ledelseserfaring (kommandørkaptajn), suppleret med relevant videreuddannelse på masterniveau og efterfølgende stabstjeneste. Alternativt skal du opfylde krav hertil, så du personligt kan udnævnes til kommandørkaptajn eller ansættes som afdelingschef, hvis du er civil.

Det er væsentligt, at du har ledelseserfaring, viden om materielanskaffelse og materieldrift, kendskab til økonomistyring, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til brug af SAP R/3.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom der er mulighed for, at ansættelsen kan ske på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Dit faste tjenestested er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Er du militært ansat skal du kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for Den Maritime Division kommandør Jakob D. Rousøe på mail FMI-MA-CH@mil.dk eller telefon 29 36 76 46.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jens Kristian Navntoft ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-JKN@MIL.DK eller telefon 32 66 51 26.

Ansøgningsfristen er den 18. februar 2024. Vi forventer at holde samtaler, så stillingen kan besættes pr. 1. april 2024.

Send motiveret ansøgning og CV via linket, hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også bedes vedhæftes.

Forsvarsministeriet - Materiel- og Indkøbsstyrelsen
FMI er Forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive.

FMI hører under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
Læs mere om Forsvarsministeriet - Materiel- og Indkøbsstyrelsen på: www.fmi.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981688

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet